Langer ud efter Fuglsang og co: I hørte ikke efter

Vincenzo Nibali var ikke tilfreds med sine holdkammerater under årets Tour de France

Nibali var ikke tilfreds med sine hjælperytter sidste sommer. Fuglsang var en af disse (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Nibali var ikke tilfreds med sine hjælperytter sidste sommer. Fuglsang var en af disse (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Han kom ind til sidste sommers Tour de France som forsvarende vinder.

Men Tour-triumfatoren anno 2014, Vincenzo Nibali, havde ikke medbragt topformen, og selvom han endte på en samlet fjerdeplads i den franske rundtur, så var han på intet tidspunkt med til at kæmpe om sejren, som bekendt gik til Sky-rytteren Chris Froome.

Især den første del af løbet viste en Tour-vinder uden bid, og som ikke kunne sidde med på stigninger, han normalt ville sidde med på uden problemer.

Se også: Danske eks-stjerner: Du snyder, Nibali

En ting var Nibalis egen form, noget andet er, at italieneren heller ikke mener, han fik den opbakning af holdkammeraterne, han havde brug for. I et interview med Cyclingnews.com fortæller 'Hajen fra Messina' således, at det var en forkert trup, der var udtaget til at bakke ham op i jagten på endnu en Tour-sejr. Flere detaljer var ikke i hans favør.

- Helt sikkert, for eksempel havde jeg de forkerte holdkammerater med til Touren. Jeg gav ordrer, men rytterne hørte ikke efter, lyder det fra italieneren, der dermed indirekte sender en verbal lussing af sted til blandt andre Astana-holdkammerat Jakob Fuglsang, som var en af de otte mand, der skulle støtte Nibali i jagten på den gule trøje.

Se også: Danske eks-stjerner: Du snyder, Nibali

Gad vide, hvad Nibalis hjælperyttere i det franske tænker om sådan en udmelding?

Nibali selv erkender dog også, at han ikke var på toppen i starten af løbet.

- Det kørte ikke for mig. Jeg følte mig blokeret. Vi har analyseret det, og i tredje uge gik det jo meget, meget bedre. I den første uge følte jeg det som om, jeg kun kunne køre 70-80 procent af mit maksimale niveau, og jeg kunne ikke gøre mere end det. På målstigningen ved Mur de Bretagne betalte jeg for det i sekunder, normalt burde jeg kunne sidde med de andre, siger italieneren om etapen, der kostede ham ti sekunder til alle de andre favoritter.

- Det er sandsynligt, at styrtet havde en betydning. Jeg styrtede tidligere, og det kan tage et par dage at få det godt igen efter sådan et styrt.

Se også: Nibali skruer ned for Tour-drømmene

I år bliver det hele dog anderledes, alene af den grund, at Nibali i år vil gå efter sejren i hjemlandets Giro d'Italia, mens det endnu er uvist, om han overhovedet stiller til start i Touren. Til sommer skal sidste års vinder af Vuelta a Espana, Fabio Aru, være Astanas kaptajn og han vil sandsynligvis blive bakket op af danske Jakob Fuglsang.

- Det er muligt, at jeg vil være der og støtte Fabio, men nu må vi se, hvordan sæsonen går. OL er mit mål, og jeg kan måske være til Touren og hjælpe Fabio, siger Nibali.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Jakob Fuglsang.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere