Lasse Norman giver op: Pisse irriterende

Lasse Norman Hansen kørte i knap to år for Aqua Blue Sport, der pludseligt lukkede ned sidste år

Lasse Norman Hansen får ikke de penge, han ellers er berettiget til hos Aqua Blue Sport. Arkivfoto: Alexandra Wey/Keystone via AP/Ritzau Scanpix
Lasse Norman Hansen får ikke de penge, han ellers er berettiget til hos Aqua Blue Sport. Arkivfoto: Alexandra Wey/Keystone via AP/Ritzau Scanpix

Den danske cykelrytter Lasse Norman Hansen opgiver at få udbetalt den løn, som hans tidligere hold Aqua Blue Sport skylder ham.

Det fortæller han til B.T.

- Jeg venter ikke rigtig længere på noget. Jeg får aldrig pengene at se. Det er 100 procent sikkert.

- Jeg ved ikke, om man kan kalde det surrealistisk, men det er i hvert fald pisse irriterende, siger danskeren til avisen.

Det irske cykelhold meddelte i august sidste år, at det ikke ville søge om at få kontinentallicens for 2019 hos UCI (Den Internationale Cykelunion).

Årsagen var manglende midler, og holdet havde ikke råd til at betale sine ryttere året ud.

Beskeden kom som en overraskelse, da holdet kort forinden havde meldt ud, at det var i færd med at købe det belgiske hold Vérandas Willems-Crelan.

Aqua Blue Sport havde indtil sin lukning status af prokontinentalhold, niveauet lige under World Tour.

Aqua Blue Sport var allerede i sin første sæson i 2017 med i Grand Tour-løbet Vuelta a España, hvor det lykkedes for holdet at sikre en etapesejr, da østrigeren Stefan Denifl vandt 17. etape.

Lasse Norman Hansen, der vandt OL-guld i omnium fra 2012, kørte for Aqua Blue Sport i hele holdets små to år lange levetid.

Efterfølgende har den 27-årige dansker skrevet kontrakt med det belgiske hold Corendon-Circus.

Også den danske rytter Casper Pedersen kørte for Aqua Blue Sport. Han kører nu for Team Sunweb.

Begge de to danskere er med i søndagens Flandern Rundt.

Se også: Glæd jer: 2018 var exceptionelt - 2019 bliver ikke ringere

Under Tour de France i 2005 havde Michael Rasmussen bloddopet sig selv. Det krævede et minumum af investering og teknisk snilde at udføre. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Kyllingens rystende indblik: Så nemt bloddopede jeg mig

20-årige Cameron Vandenbroucke har kun cyklet på eliteniveau i under et år, men allerede nu debuterer hun på kvindernes World Tour. Foto: Ernst van Norde. Sport og Spil 'Jeg vil ære min fars minde'

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere