Lasse Norman kravler frem i VM-stilling med sejr

OL-guldvinderen Lasse Norman Hansen ligger nummer ni ved VM i banecykling i London efter fire discipliner

(Arkivfoto: AP)
(Arkivfoto: AP)

Det danske OL-håb Lasse Norman Hansen fik lørdag lidt oprejsning efter en halvsløj fredag ved VM i banecykling i London.

Danskeren vandt lørdagens tidskørsel i omnium, og han kravler dermed op på en samlet niendeplads i stillingen efter fire discipliner.

OL-guldvinderen fra 2012 var blot otte tusindedele af et sekund hurtigere end Fernando Rendon fra Colombia.

Lasse Norman Hansen kom i mål i tiden et minut to sekunder og 409 tusindedele.

Efter fredagens tre discipliner lå Lasse Norman på en samlet tiendeplads efter at være blevet nummer 16 i både scratch- og udskilningsløbet, mens han blev nummer to i det individuelle forfølgelsesløb, hvor han satte ny dansk rekord.

Senere lørdag køres de sidste to discipliner i omnium, den flyvende omgang og pointløbet.

Lasse Norman Hansen er 18 point fra en VM-medalje, inden de to afgørende løb.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere