Lasse Norman skal i VM-duel med Cavendish

Lasse Norman får Mark Cavendish som en prominent modstander, når han kører VM i omnium i begyndelsen af marts

Lasse Norman og Mark Cavendish er de store favoritter i omnium ved bane-VM i London til marts. (Foto: Jens Dresling)
Lasse Norman og Mark Cavendish er de store favoritter i omnium ved bane-VM i London til marts. (Foto: Jens Dresling)

Cykelrytteren Mark Cavendish bliver en af den danske OL-guldvinder Lasse Normans hårdeste konkurrenter i omnium ved VM på cykelbanen i London til marts.

Cavendish, som i sidste uge åbnede sin landevejssæson med samlet sejr i etapeløbet Tour of Qatar, skal køre både omnium og parløb ved VM.

I parløbet genoptager han makkerskabet med den tidligere Tour de France-vinder Bradley Wiggins. De to blev verdensmestre i parløb sammen i 2008.

Chris Anker Sørensen vandt overraskende det danske mesterskab i juni, da han spurtede fra ellers hurtige Martin Mortensen på de sidste meter. Sejren var ikke nok til at afværge en voldsom lønnedgang i 2016. (Foto: Claus Bonnerup). Sport og Spil Krisen kradser: Chris Anker mister millioner

Lasse Norman er regerende olympisk mester i omnium og er lige som Cavendish i gang med at vænne sig til cykelbanen igen efter en periode på landevejen.

Norman blev nummer to i den seneste World Cup i Hongkong - her blev Cavendish nummer fire. Franskmanden Thomas Boudat var stærkest i det afsluttende pointløb og tog sejren.

For både Lasse Norman og Mark Cavendish er det OL i Rio til august, som er det altoverskyggende mål.

Mens Lasse Norman også deltager på Danmarks hold i holdforfølgelsesløb, er Cavendish indtil videre ikke med på det britiske hold.

VM i banecykling bliver kørt på den olympiske cykelbane i London fra 2. til 6. marts.

Se også: Lasse Norman mistede World Cup-sejr til sidst

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere