Annonce:
Annonce:

Legende takker af: - Andre havde opgivet ham

Mark Cavendish var ikke nem at arbejde med, men det var alligevel en fornøjelse, siger Brian Holm

Brian Holm har været gennem både op- og nedture med Mark Cavendish. Foto: Henning Hjorth
Brian Holm har været gennem både op- og nedture med Mark Cavendish. Foto: Henning Hjorth
Annonce:
Følg Cykling

Mark Cavendish er i gang med sin sidste sæson som professionel cykelrytter.

Den britiske sprinter annoncerede mandag, at han stopper karrieren efter i år.

En af dem, der kender briten bedst, er Brian Holm, der var med til at hive Cavendish ind på cykelsportens højeste niveau i 2006 som sportsdirektør for T-Mobile-holdet.

Holm endte med at være sportsdirektør for Cavendish i adskillige år - senere også på Quick-Step - og har et tæt forhold til sprinteren fra Isle of Man.

- Han er jo først og fremmest en god sprinter. Men også en rytter, som alle altid har tvivlet på. Fra dag ét har han altid skullet bevise, at han var god nok, siger Brian Holm.

- Da vi overvejede at købe ham på T-Mobile, var der mange, der sagde, at han ikke ville blive til noget. Vores træner sagde til ham, at han ikke engang ville kunne vinde et juniorløb.

Annonce:

Cavendish endte dog som en af de mest vindende cykelryttere nogensinde. 161 sejre er han foreløbigt noteret for.

34 af dem er etapesejre i Tour de France.

Brian Holm var sportsdirektør for Mark Cavendish på HTC-Columbia og senere også på Quick-Step. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Brian Holm var sportsdirektør for Mark Cavendish på HTC-Columbia og senere også på Quick-Step. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Flere dømte ham færdig
Men Cavendishs karriere har også været præget af nedture. Han er ofte blevet dømt færdig af eksperter og kolleger.

- Han har haft meget store nedture, fysisk og psykisk, undervejs. Det har været lidt af en rutsjebanetur for ham i karrieren. Men når hovedet og benene var på plads, var han næsten umulig at slå.

- Tvivlen har drevet ham, men også knækket ham. Der har jo været år, hvor han ikke har lavet noget som helst, siger Brian Holm.

Den tidligere sportsdirektør og nuværende ekspert på Discovery siger, at Cavendish var en 'speciel fyr' at arbejde med.

- Det var meget 'on and off'. Man skulle have altid have meget tålmodighed med ham. Han kunne køre dårligt, men resultaterne skulle nok komme. Han var besværlig, men det er også altid de besværlige, der vinder mest.

Annonce:

- Der var ikke som sådan problemer med ham. Hans besværligheder var jo værst for ham selv. Min opgave som sportsdirektør var at tro på ham, selvom han nogle gange havde opgivet.

- I januar 2014 var han klar til at indstille karrieren, allerede inden sæsonen gik i gang. Han sagde, han ikke gad mere, og så sagde jeg, han skulle stoppe. Men så fortsatte han alligevel.

- Det har været en fornøjelse at arbejde med ham, men der har også været nogle slåskampe. Der var altid sindssygt meget arbejde med ham. Men ikke på en dårlig måde, det var jo vores opgave som sportsdirektører, siger Holm.

Brian Holms projekt
Han kalder for Cavendish for en af de mest ressourcekrævende ryttere, han har arbejdet med.

- Men han var også mit projekt, når de andre havde opgivet ham.

- Der var mange lange samtaler med Cavendish. Han kunne kaste håndklædet i ringen - og det gjorde han tit - og så skulle man snakke med ham og familien.

Annonce:

- Men sådan er det tit med de gode ryttere. Dem, der er lidt specielle, er også tit dem, der vinder mest. Især når det gælder sprintere. Han har haft en skrue løs på den gode måde.

Mark Cavendish, der i år kører for Astana, deltager i disse dage i Giro d'Italia. Han skal efter planen køre Tour de France i juli.

Her vil han med en enkelt etapesejr sætte sig alene på rekorden for flest etapesejre i verdens største cykelløb. Den deler han lige nu med legendariske Eddy Merckx.

BLÅ BOG: Cavendish deler legendarisk rekord med Merckx

Mark Cavendish har vundet et hav af cykelløb, men de mange sejre i Tour de France er det, der især skiller sig ud på britens cykel-cv.

Cavendish har gennem årene taget 34 etapesejre i verdens største cykelløb. Han deler rekorden for flest Tour-etapesejren med legendariske Eddy Merckx.

Her kan du lære Cavendish, der mandag annoncerede, at han stopper karrieren, lidt bedre at kende:

* Navn: Mark Simon Cavendish.

* Født: 21. maj 1985 (38 år) i byen Douglas på Isle of Man.

* Nationalitet: Britisk.

* Hold: Astana.

* Tidligere hold:

- Quick-Step (2021-2022, 2013-2015).

- Bahrain-McLaren (2020).

- Dimension Data (2016-2019).

- Sky (2012).

- T-Mobile/Columbia/Columbia-HTC/HTC-Columbia/HTC-Highroad (2006-2011).

- Team Sparekasse (2005-2006).

* Professionelle sejre i landevejscykling: 161.

* Udvalgte meriter:

- 34 etapesejre i Tour de France (2008-2021).

- To gange vinder af pointtrøjen i Tour de France (2011 og 2021).

- 16 etapesejre i Giro d'Italia (2008-2022).

- 3 etapesejre i Vuelta a España (2010).

- Verdensmester i linjeløb (2011).

- Vinder af Milano-Sanremo (2009).

- Tre gange vinder af endagsløbet Scheldeprijs (2007-2011).

* Bedrifter i banecykling:

- Tre VM-guldmedaljer i parløb (2005, 2008 og 2016).

- OL-sølvmedalje i omnium (2016).

Kilde: Procyclingstats.com

FAKTA: Cavendish har vundet Tour-etaper i 28 byer

Mark Cavendish er bedst kendt for sine mange etapesejre i Tour de France.

Gennem årene er briten kørt over stregen som den første hele 34 gange. Alle gangene har det været efter en massespurt.

Her er nogle af tallene bag Cavendishs mange Tour de France-etapesejre:

* Cavendish' Tour-etapesejre fordelt på år.

- 2008: 4 (Team Columbia).

- 2009: 6 (Columbia-HTC).

- 2010: 5 (HTC-Columbia).

- 2011: 5 (HTC-High Road).

- 2012: 3 (Sky).

- 2013: 2 (Omega Pharma - Quick-Step).

- 2015: 1 (Etixx - Quick-Step).

- 2016: 4 (Dimension Data).

- 2021: 4 (Deceuninck - Quick-Step).

* Cavendish har vundet Tour de France-etaper 28 forskellige steder. Tre steder har han vundet mere end én gang.

Cavendish har vundet to etaper i byen Fougères, én i 2015 og én i 2021. Tre gange har han sejret i Châteauroux - i 2008 (hans første etapesejr nogensinde i Tour de France), 2011 og 2021.

Det er dog på Champs Elysees i Paris, at Cavendish har høstet flest triumfer. Fire gange har han vundet den afsluttende etape i Tour de France i den franske hovedstad.

* Tyler Farrar er den rytter, der flest gange har måttet se Cavendish vinde lige for næsen af sig. Amerikaneren er otte gange blevet nummer to eller tre, når Cavendish har vundet i Tour de France.

Peter Sagan har i alt syv anden- eller tredjepladser i Cavendish' triumfer, mens Andre Greipel og Alessandro Petacchi begge har seks.

To gange er Cavendish' leadout-man i spurten blevet nummer to efter briten. Det skete for Mark Renshaw i 2009 og Michael Mørkøv i 2021.

Kilder: Ritzau, procyclingstats.com.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

TILTALE

Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: