Legende til Froome: - Skift hold!

Den tidligere vinder af Tour de France Bernard Hinault opfordrer nu Chris Froome til at forlade Team Ineos

Den franske cykellegende Bernard Hinault har en klar opfordring til Chris Froome. Foto: Satish Kumar Subramani/Ritzau Scanpix
Den franske cykellegende Bernard Hinault har en klar opfordring til Chris Froome. Foto: Satish Kumar Subramani/Ritzau Scanpix

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her.

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her

Rygterne svirrer i øjeblikket om Chris Froome. For hvor skal den 35-årige brite fortsætte sin karriere? Bliver han på Team Ineos, eller forlader han holdet efter denne sæson.

Det spørgsmål forsøger den tidligere franske Tour-vinder Bernard Hinault nu at opklare. I hvert fald kommer han med en klar opfordring til den firedobbelte vinder af Tour de France.

- Hvis han ikke vinder Touren i år, fordi han ikke har modtaget støtte fra sine holdkammerat, er det bedre at skifte til et andet hold, hvor han er sikker på, at han er den eneste kaptajn i Tour de France, siger Bernard Hinault til det hollandske medie AD.

Det er især Team Ineos' svære valg på positionen som kaptajn til Tour de France, der kan sætte en kæp i hjulet for Froomes Tour-drømme. Holdet råder nemlig over to stærke kaptajner i form af sidste års vinder af Touren. Egan Bernal, samt Geraint Thomas, der for to år siden kunne lade sig hylde som vinder af den prestigefyldte Grand Tour.

Chris Froome og Bernard Hinault har mødt hinanden en række gange. Her ses de to til præsentationen af Tour de France i 2017. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix
Chris Froome og Bernard Hinault har mødt hinanden en række gange. Her ses de to til præsentationen af Tour de France i 2017. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix

Og her er Bernard Hinault altså klar i spyttet, hvis Chris Froome skulle ende med ikke at vinde Tour de France.

- Det er det problem, som Ineos har skabt selv. De har hentet de bedste ryttere til holdet - Bernal, Thormas og Froome - for at vinde hvert år, og de vil selvfølgelig alle tre gerne vinde. Bernal har en fordel, for han er meget ung og talentfuld. Bernal er fremtidens rytter, lyder det fra den franske legende til AD.

Chris Froome har kørt på Team Ineos siden 2010. Dengang hed holdet Sky Pro Cycling, og senere skiftede det storsatsende britiske mandskab navn til Team Sky. Nu hedder de dog som sagt Team Ineos, men snart kan en æra slutte for Chris Froome og det britiske storhold.

Den britiske stjerne har i alt vundet Tour de France fire gange, mens han også står noteret for to sejre samlede sejre Vuelta a España og en enkelt i Giro d'Italia.

Han snød en hel cykelverden i syv Tour de France på stribe. Arkivfoto: AP Sport og Spil Da Tourens glansbillede krakelerede - STORT

Touren kunne endelig køres igen i 1947. Arkivfoto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Ville afvikle Touren midt i Hitler-vanvid

Se også: Dyb krise i toppen af dansk cykling

Se også: Anklage: Krævede sin datter udtaget til landsholdet

Se også: Riis er stadig ikke teamejer

 

5 kommentarer
Vis kommentarer