Leth om Tour-comeback: - Jeg har andre muligheder

Jørgen Leth er torsdag efter bruddet med TV2 blevet præsenteret for flere tilbud i forhold til Tour de France, afslører han over for Ekstra Bladet

Jørgen Leths ego er for stort til, at han kan sidde i et studie i Odense, lyder det fra Allan Olsen, Ekstra Bladets sportchef. Producer: Martin Lorentsen

Selv om TV2 har besluttet, at Jørgen Leth ikke skal med til Tour de France, så er det slet ikke umuligt, at den nu 81-årige filmmand alligevel kommer til at spille en rolle under sommerens Tour.

For Jørgen Leth er populær hos danskerne og derfor også for de medier, der sender til danskerne.

Derfor er der torsdagen igennem indløbet tilbud til ham.

- Det er klart, at der er andre muligheder. Men det kan jeg ikke tale om nu.

- Der er ingen, der har kendt til dette her før i dag, men der er allerede flere, der gerne vil noget med mig i forbindelse med Tour de France . Men det kan jeg altså ikke sige, siger han til Ekstra Bladet.

Han lukker dog ikke døren for et comeback til TV2, hvor han tidligere er blevet fyret.

I 2005 afskedigede TV2 ham, efter at han i sin selvbiografi, 'Det uperfekte menneske', havde indrømmet at have smuglet hash og haft sex med sin haitianske koks 17-årige datter

Fire år senere blev han taget til nåde, og han er da også parat til at vende tilbage til TV2, hvis forudsætningerne ændrer sig.

- Det er et eklatant brud. Men de er før vendt tilbage. Det gjorde de efter historien med kokkens datter. Der fik jeg en rigtig god aftale. Så hvis de vil have mig tilbage, må de komme frem. Men så bliver det jo dyrt. Det bliver dyrt denne gang.

- Jeg vil gerne lave Tour de France. Jeg har bare sagt nej til at gøre det på en anden måde, siger Jørgen Leth.

Reaktionerne varmer mit hjerte
Efter offentliggørelsen af bruddet med TV2, er det på de sociale medier væltet ind med positive tilkendegivelser til Leth.

Og selv om han selv kun benytter de sociale medier i et yderst begrænset omfang, så er det ikke gået hans næse forbi.

- Der er en ting, alt det her viser. Og det er, at min popularitet aldrig har været større. Det er helt vildt med reaktioner. Det er helt vildt, siger Jørgen Leth, der faktisk er helt rørt over den venlighed.

- Det varmer mit hjerte, og det er jeg kun glad for. Det er det positive i dette her. Den begejstring - ja, jeg havde nær sagt kærlighed - til det, jeg laver. Det kan jeg godt lide, forsikrer han.

Jørgen Leth kunne ikke leve med den  'degradering', TV2 lagde op til, og han er ked af at måtte sige farvel til Tour de France og Paris-Roubaix. Foto: Claus Bonnerup Cykling - 4. apr. 2019 - kl. 20:07 Dybt skuffet Leth: - Så uprofessionelt

Se også: TV 2-chef om Leth-fyringen: Jeg er super ked af det

Jørgen Leth afviser at ville følge Tour de France fra studiet i Odense. Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix Cykling - 4. apr. 2019 - kl. 12:36 - Jeg vil sidde og kommentere et sted i skyggen

113 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere