100 meter efter målstregen i Sanremo stoppede Søren Kragh Andersen op foran en klynge af mennesker og skreg i vilden sky.
De stod som sådan i ikke vejen for den 28-årige dansker, og han havde hverken kramper eller var kommet til skade.
Næ, han skreg af glæde. For der i midten af menneskehavet stod holdkaptajn Mathieu van der Poel, der netop havde vundet Milano-Sanremo.
Den hollandske supermands første sejr i den monumentale klassiker - 62 år efter, at hans morfar, Raymond Poulidor, vandt løbet.
Tilfreds med sig selv
Søren Kragh Andersen blev nummer fem ved at slå Trek-Segafredos Mads Pedersen i spurten bag de førende. I sig selv en præstation. Og Søren Kragh Andersen var da også lykkelig.
- Det er derfor, jeg er her: For at hjælpe ham. I sidste ende havde jeg en super spurt og bliver nummer fem. Det er jeg tilfreds med, sagde Kragh Andersen, der selv var med til at skabe løbet.
Han sad med helt fremme på næstsidste stigning, Cipressa, og han var i kameraernes fokus, da han forrest i feltet tydeligt talte med van der Poel, der nikkede.
- Vi clearede bare, hvordan vi hver især havde det og lagde planen for resten af løbet. Der var ikke så meget at diskutere. Han havde gode ben, og jeg havde gode ben.
- Og vi skulle bare prøve at komme så godt ind på Poggio (sidste stigning, red.), som vi gjorde. Og så var det bare fuld gas.
Ofrede sig
Men selv med fuld gas kunne han ikke følge med Tadej Pogacar, da det slovenske UAE-fænomen for alvor drejede op for hanerne på Poggio og kun hev van der Poel, Filippo Ganne (Ineos) og Wout Van Aert (Jumbo-Visma) med sig.
- Jeg ofrede mig lidt for Mathieu, da vi fik modvind. Jeg havde rigtig gode ben, men da Pogacar kørte, kunne jeg mærke, at det var for meget for mig, så jeg fulgte med i angrebet for ikke at skabe et hul, for jeg kunne se, at Mathieu sad i hjulet på mig.
Alpecin-Deceuninck-kaptajnen gjorde selv arbejdet færdig, da han med 5,5 km til mål uimodståeligt trådte væk fra den eksklusive kvartet og vandt sit tredje monument efter sine to sejre i Flandern Rundt.
For Søren Kragh Andersen var det en forløsning. Han skiftede til det belgiske hold fra DSM til denne sæson, og allerede her i marts har han fået en forsikring om, at det var det rigtige at gøre.
- Jeg er bare glad for at være her og være en del af holdet. Og vinde. Det var derfor, jeg kom til.
- Jeg vil gerne være en del af et hold, der vinder store cykelløb. Det er superfedt, sagde han, mens han behændigt løb slalom fra holdbussen til en ventende bil mellem højtråbende og øllugtende italienske fans.
Flamske slagere
Det var han også selv - højtråbende, altså. For selvom sejren blev fejret i bussen med belgisk harmonika-musik og masser af slagsange, så er der altid et nyt løb at se frem mod og derfor ikke så meget alkohol.
Men man må gerne synge med, hvis man kan de flamske slagere.
- Der er fuld knald på. Det er fedt at være del af, konstaterede Søren Kragh Andersen med et stort smil, inden han stak af.
