Lyserød brite tager Giro-sejr i to kilometers højde

Iført førertrøjen trådte Simon Yates fra de øvrige favoritter og vandt 9. etape, mens Froome blev sat

Simon Yates øgede afstanden til konkurrenterne. Foto: Luk Benies/Ritzau Scanpix
Simon Yates øgede afstanden til konkurrenterne. Foto: Luk Benies/Ritzau Scanpix

Ingen kunne følge med Simon Yates, da klassementets nummer et trykkede speederen i bund i mere end to kilometers højde og vandt 9. etape af Giro d'Italia.

Omgivet af sneklædte bjergsider spurtede Mitchelton-Scott-briten fra en gruppe af favoritter i den tynde bjergluft og triumferede iført den lyserøde førertrøje.

Dermed udbygger han samtidig føringen i det samlede klassement, hvor holdkammeraten Esteban Chaves ligger nummer to og Tom Dumoulin er treer.

På etapen kørte Thibaut Pinot i mål på andenpladsen, mens Chaves snuppede tredjepladsen.

Sky-kaptajn Chris Froome blev en af søndagens helt store tabere. Han kom i mål mere end et minut efter Yates, og vejen til den samlede sejr ser efterhånden besværlig ud for Froome.

Nu venter en hviledag, før etapeløbet genoptages tirsdag med den 239 kilometer lange etape fra Penne til Gualdo Tadino, der samtidig er Giroens længste.

Simon Yates har i den grad fart i stængerne. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Simon Yates har i den grad fart i stængerne. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Foto: Daniel Dal Zennaro/AP
Foto: Daniel Dal Zennaro/AP

Med hviledagen i udsigt var der lidt bedre forudsætninger for at give sig fuldt ud på den hårde bjergetape.

Det udnyttede en stor gruppe af rytterne til at gå i udbrud. Blandt dem var den tidligere etapevinder Tim Wellens og Trek-italieneren Gianluca Brambilla.

Langsomt blev fårene skilt fra bukkene i front, og med 17 kilometer igen kørte Fausto Masnada alene afsted med bjergtoppen i horisonten.

Et stykke med halvfladt terræn blev afløst af den sidste hårde prøve for rytterne. Masnada havde 25 sekunder til nærmeste forfølger og mere end to minutter til feltet, hvor Astana førte an.

Britiske Hugh Carthy satte fart på i jagten på Masnada, da stigningen blev ekstra stejl fem kilometer før mål.

Han blev dog hurtigt hentet af feltet, og snart stod det klart, at Masnada var næste mand, der måtte lade sig opsluge.

Chris Froome viste endnu en gang svaghedstegn. Han blev sat fra den forreste gruppe, mens de øvrige favoritter angreb på skift.

Thibaut Pinot lukkede de huller, der opstod, hver gang en af klatrerne forsøgte sig.

Han kunne dog ikke følge Yates i den afsluttende spurt, som briten tog sikkert på toppen af bjerget i 2135 meters højde.

Arkivfoto: Claus Bonnerup Cykling - 22. apr. 2018 - kl. 11:34 Midt i stor cykel-fest: Dansk profil mejet ned af servicevogn

Urs Zimmermann fører feltet an i Motorola-trøjen i 1991. Foto: All Over Press. Sport og Spil Enspænder undgik feltet: Smidt ud for at køre i bil på hviledag

Det franske hold poserer før Touren 1950 med den amerikanske skuespiller og instruktør Orson Welles. Louison Bobet ses i den franske mesterskabstrøje, mens Raphaël Géminiani står to pladser til højre for Bobet. Foto: ROGER-VIOLLET. Sport og Spil 'Den store kanon' gik af: Angreb Tour-gigant med gaffel

Chris Froome hæver Tourens største check på 500.000 kroner for at vinde løbet. Foto: AP/Christophe Ena Sport og Spil Tror du, Tour-rytterne scorer kassen? Så tro om igen!

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere