SÅ NÅEDE VI Paris, og min første Tour er slut. Jeg sluttede godt af på Champs Élysées, og jeg må sige, at min Tour-debut faktisk er gået over al forventning. Det har været en fed Tour for os på Trek-Segafredo. Vores kaptajn, Richie Porte, har været klar og motiveret, og når han slutter på podiet, bliver det hele selvfølgelig endnu sjovere.
Det er noget særligt at have nået det mål med holdet. Det har været en hård Tour, men det har været det hele værd, når vi kan se Richie på podiet bagefter.
Det varmer at vide, at Richie takkede mig på pressemødet efter enkeltstarten, da det stod klart, at han ville slutte som nummer tre. Det gør det sgu. Det er fedt, når man får anerkendelse for det hårde arbejde, man laver.
OG DET ER jo ikke kun her under Touren, for vi har alle sammen været i gang længe før med forberedelserne. Der er lagt massevis af timer i det, og så jeg er sindssygt glad for, at han er tilfreds med det arbejde, jeg har formået at lave for ham.
Mit samarbejde med Richie er et af højdepunkterne i min Tour. Richie har altid været den der fyr, som bare har været forfulgt af uheld som grimme styrt og dumme punkteringer. Husk bare 18. etape med grusstykket på Montée du Plateau des Glières. Der var én rytter, der punkterede på det der kritiske tidspunkt, og det er ikke svært at gætte, hvem det var.,
RICHIE OG JEG har opbygget et tillidsforhold og et samarbejde, som betyder en del for mig. Han har kæmpe erfaring og har kørt masser af store cykelløb, mens jeg er Tour-debutant. Alligevel viser han mig tillid og har tiltro til, at jeg kan hjælpe ham i Touren. Det er en tillidserklæring, som jeg er meget glad for, og som jeg altid vil huske.
Min andenplads på første etape og efterfølgende en dag i den hvide ungdomsstrøje er et andet højdepunkt. Det er sgu sjovt at have fået det med. Jeg ville selvfølgelig hellere have vundet etapen, men jeg kom godt i gang med Touren. Det kan jeg ikke klage over. Jeg sluttede også fint af med en andenplads. Det glemmer jeg nok heller ikke lige med det samme.
Og så er Madeleine-etapen (17. etape til Méribel Col de la Loze, red.) et minde, jeg tager med mig. Det var en dag, hvor der blev gået dybt, og hvor jeg helt ærligt blev overrasket over mig selv.
JEG KUNNE FAKTISK gøre et stykke arbejde for Richie i de høje bjerge. Da fandt jeg ud af, at jeg er bedre, når det går opad, end jeg havde troet. Den etape vil stå længe i hukommelsen.
Jo, det har været et godt Tour de France for mig og holdet. Men det har ikke været sjov og ballade det hele. Forleden blev jeg sgu lidt sur før en etape, da en af journalisterne absolut lige skulle trække mig og mine præstationer ind i en debat om, hvorvidt Jumbo-rytteren Wout van Aert, som har kørt helt fantastisk her i Touren, er til at stole på eller ej.
Jeg vil gerne svare på spørgsmål om Wout van Aert, som efter min mening er en fantastisk dygtig og stærk rytter. Men at man så også lige smider mig i samme båd og begynder at tvivle på mig, det bliver jeg sgu sur over.
JEG ER MED PÅ, at vi ryttere stadig betaler for fortidens synder i cykelsporten, men jeg bliver sgu træt af det, når vi får den der tvivl smidt i hovedet uden fakta, der underbygger det.
Normalt tager jeg dopingspørgsmål helt roligt, for der ikke er noget at komme efter. Jeg har ikke noget at skjule, så at blive sur for rullende kamera var nok ikke den mest fornuftige måde at reagere på. Men vi er sgu kun mennesker, ikke?
Jeg blev irriteret, og jeg reagerede følelsesladet. Jeg synes bare, at det er ærgerligt, at mistanken om doping altid bliver hevet frem, når der er nogen, der kører hurtigt. Det kunne jo være, at de kører hurtigt, fordi de har øvet sig hjemmefra.
Nå, videre. Touren er slut, og det er min tid i VM-trøjen også. Det har sgu været fedt.
Pogacar vinder Touren - Mads Pedersen nr. to på Champs-Élysées
Ekstra Bladets dommerekspert Benjamin Leander er træt af én bestemt regel i fodbold - læs mere her (+)
