Så er jeg klar til mit andet Tour de France, og igen i år vil jeg undervejs give jer et indblik i livet her i Tour-karavanen. Og lad mig slå fast med det samme, at jeg håber, at jeg i år kan sende jer en video, når jeg fejrer min første etapesejr i Touren. 

Det er mit store mål i det her løb. Sidste år blev jeg nummer to på første og sidste etape, men man får mig ikke at se så tidligt i år. Jeg skal ikke prøve noget på første etape. Det ligger helt fast. 

Finalestigningen er for hård til mig, så der er overhovedet ingen grund til at spille højt spil. Jeg skal ikke løbe risiko for at styrte og få min Tour ødelagt på første etape for på en god dag at blive nummer 15.

Det bliver noget af en etape, for klassementrytterne vil sidde fremme for at holde sig ude af vanskeligheder og ikke tabe unødig tid, og det samme vil alle dem, der ser en chance for at erobre den gule trøje allerede på første etape.

Man skal tænke sig godt om, før man kaster sig ind i det spil der, for det kan meget let gå galt. Enten skal man sidde med helt fremme, eller også skal man være ligeglad og bare køre den sikkert hjem. Det er helt fremme i bussen eller ingenting.

På mange måder bliver det et anderledes løb for mig i år. Vi har for det første ikke en rytter i år, der skal køre klassement som sidste år, da vi skulle lægge en del kræfter i at køre for Richie Porte. 

Og så er der i år ingen deleordning i spurterne som sidste år, da Edward Theuns, Jasper Stuyven og jeg kørte spurterne på skift. I år er det mig, der kører spurterne, og det øger selvfølgelig min chance for at vinde en etapesejr. 

Vi tror på, at otte etaper i årets Tour vil blive afgjort i spurter, og de første er tredje, fjerde og sjette etape. Dem har vi fuld fokus på, og vi vil prøve at få sat et godt sprintertog op, så vi kan hive et godt resultat hjem på et tidspunkt. 

Vi fik forleden en trist melding om vores holdkammerat Koen de Kort, som i en ulykke i Pyrenæerne er kommet slemt til skade med sin hånd. Det er klart, at det sætter sig i os alle sammen, fordi han er en god fyr og en god holdkammerat.

Det havde vi selvfølgelig gerne have været foruden. Det er frygteligt for Koen, og jeg prøver at lade være med tænke for meget på det. Der er intet, vi kan gøre, og jeg er sikker på, at han også bare ønsker, at vi heroppe i Bretagne gør vores bedste i Touren.

Jeg fik selv en hård medfart i Critérium du Dauphiné, da jeg styrtede på tredje etape og måtte udgå. Det havde været rart at have kørt noget mere cykelløb inden Touren, men jeg synes faktisk alligevel, at min optakt har været god.

Jeg har fået trænet rigtigt godt, og jeg har fået hjælp af en kiropraktor og har fået behandlinger, som har fået mig ovenpå igen og har løsnet den stivhed i nakken, som plagede mig lidt efter styrtet. 

Jeg fik en ordentlig en på hovedet, da jeg røg ned, og jeg husker intet fra styrtet. Jeg aner ikke, hvordan jeg styrtede, og hvad der gik galt. Det er helt væk.

De seneste dage har bare været stille og rolige med massage og rulleture på cyklen. Fredag var vi ude på en lidt længere tur, så vi fik lukket lidt op og kunne mærke benene, før det går løs for alvor.

Det er fedt at se, at der kan komme flere mennesker ud at se cykelløb. Sidste år var det lidt tomt, men allerede ved teampræsentationen forleden var der mange mennesker, og der var god stemning. Det er superfedt at opleve.

Og så håber jeg, at folk derhjemme gider følge med i mit lille dagbogsprojekt her fra Touren, hvor jeg hver dag laver video inde fra den boble, som vi ryttere lever i de næste tre uger.

Jeg glæder mig til at køre Touren igen, og jeg glæder mig til igen at opleve hele cirkuset bag løbet. Det er noget helt specielt, og det vil jeg give alle derhjemme et indblik i hver dag. 

Det skal sgu nok blive sjovt.