Mads P. stjal billedet

Verdensmester Mads Pedersen var her, der og alle vegne på Trek-Segafredos pressekonference forud for Tour-starten

Se Mads Pedersen fyre den af inden pressemødet.

NICE (Ekstra Bladet): Det kan godt være, at Mads Pedersen med sine 24 år er Trek-Segafredos yngste mand til dette års Tour de France. Men på holdets pressekonference inden Tour-start var det ham, der styrede showet.

Den danske verdensmester var svært veloplagt, da holdets pressemand Jacob Kennison bød velkommen og undskyldte, at bjergrytter Kenny Ellisonde blev lidt forsinket.

- Han har dårlig mave, sagde Mads Pedersen med et kæmpe smil, mens Kennison fik travlt:

- Nej, nej, nej - han er bare i bad.

Så var tonen ligesom lagt, og Mads Pedersen forsømte ikke en mulighed for at give en holdkammerat en bemærkning med på vejen eller holde et par fingre bag hovedet på Jasper Stuyven, da han fik spørgsmål.

Eller da Niklas Eg besvarede et spørgsmål lidt hurtigt, og Pedersen supplerede med, at landsmanden altså også havde andre roller på holdet end at være hjælper - han giver eksempelvis en rigtig god rygmassage.

Det havde ingen af holdkammeraterne probleme med, for glimtet i øjet var der, og den generelle tone på holdet er til det.

Det og meget mere kan du få meget mere indblik i, når Mads Pedersen dagligt leverer videodagbog fra Touren til Ekstra Bladet - du kan jo starte med klippet i denne artikel.

Spiller du Tour-manager, kan du få gode fifs hos vores ekspert (+).

Se også: Tour-startby strammer grebet

Se også: Corona-alarm: Nu sender de folk hjem

Se også: Debutant foran sit livs udfordring

Se også: - Bliver nødt til at lægge det til side

Få et overblik over etaperne og holdene her:

 

 

 

7 kommentarer
Vis kommentarer