Annonce:
Annonce:

Magnus Cort sikrer ny dansk triumf

Den danske cykelrytter var for anden dag hurtigst i Volta ao Algarve, som han fører samlet

Magnus Cort vandt i går 2. etape af Volta ao Algarve. I dag nappede han så også 3. etape. Fotoet her er fra PostNord Danmark Rundt i 2022. Foto: Ernst van Norde
Magnus Cort vandt i går 2. etape af Volta ao Algarve. I dag nappede han så også 3. etape. Fotoet her er fra PostNord Danmark Rundt i 2022. Foto: Ernst van Norde
Annonce:
Følg Cykling

Cykelrytteren Magnus Cort forsvarede fredag førertrøjen i Volta ao Algarve på suveræn vis.

Danskeren vandt således overlegent 3. etape, da han igen var i stand til at følge på de sidste meter hen imod målstregen.

Det var anden dag i træk, at rytteren fra EF-Education var hurtigst på opløbsstrækningen, efter at bornholmeren torsdag triumferede på 2. etape.

Feltet blev fredag sendt ud på 203 kilometer på Portugals sydkyst. Etapen bød på flere udbrud, men med omkring 30 kilometer tilbage var der samling på rytterne.

Flere i feltet havde kig på den sprint, der var placeret 25 kilometer før mål, da der var vigtige bonussekunder på spil.

Magnus Cort var også interesseret i at øge sit forspring i klassementet. Han viste sig også som den stærkeste og vandt den indlagte spurt, hvilket udløste seks bonussekunder.

Rui Costa (Intermarche) fik fire bonussekunder, mens Thomas Pidcock (Ineos) nappede de sidste to.

Accelerationen frem mod bonusspurten havde givet et hul til feltet, og trioen fik kort efter selskab af Stefan Küng (FDJ), Valentin Madouas (FDJ) og Filippo Ganna (Ineos).

Det lykkedes de seks ryttere at holde afstand til feltet helt frem til opløbsstrækningen, hvor Cort viste sig som den stærkeste.

- Jeg havde ikke forventet det her. Planen var at komme igennem etapen så godt som muligt, men så kom vi på idéen med at gå efter bonussekunderne, siger danskeren ifølge NTB.

I den samlede stilling udbyggede Cort forspringet. Der er nu 18 sekunder ned til portugiseren Rui Costa, mens belgiske Ilan van Wilder er treer - 20 sekunder efter Cort.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: