Feltets måske mest angrebsivrige rytter i årets Tour de France, danske Magnus Cort, ramte igen dagens udbrud.
Sammen med 24 andre lykkeriddere satte han jagten på etapesejren ind på 10. etape.
Etapen sluttede på kategori 2-stigningen Montée de l'altiport de Megève.
Det så ellers ud til, at Magnus Cort var blevet sat fra udbruddet med fem kilometer igen, men i opløbet dukkede Cort op i finalen igen, da en større gruppe skulle spurte om sejren.
Her lagde han sig i hjulet på australske Nicholas Schultz (BikeExchange) og nåede lige nøjagtig forbi på stregen. Der skulle dog målfoto til, før danskeren kunne juble.
Artiklen fortsætter under billederne ...
I 2018 vandt 29-årige Cort også en Tour-etapesejr efter et udbrud, da han kørte for Astana.
Selvom feltet kom i mål næsten ni minutter efter Magnus Cort, var der alligevel lidt drama til sidst.
Tadej Pogacar (UAE) var blot 11 sekunder fra at miste den gule førertrøje til tyske Lennard Kämna (Bora), der var med i udbrud og blev nummer 10 på etapen.
Før tirsdagens etape lå Kämna nummer 21 i klassementet - 8 minutter og 43 sekunder efter sloveneren, og det var han altså lige ved at hente.
I stedet må Kämna tage til takke med en foreløbig andenplads samlet efter tirsdagens etape og skubber dermed Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) ned på tredjepladsen.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
LÆS OGSÅ:
Touren stoppet af klima-demonstranter
Cavendish færdig: - Skærer mig i hjertet
Danskere reagerer på nyt doping-forslag
--------- SPLIT ELEMENT ---------