'Man-love' i Lotto-lejren efter jubel-sejr

André Greipel henviste igen alle de andre sprintere til sekundære placeringer – til stor jubel på holdet, der ellers er hårdt ramt af tunge styrt

(Foto: Tariq Mikkel Khan)
(Foto: Tariq Mikkel Khan)

AMIENS (Ekstra Bladet): Der skal drikkes champagne på Lotto-Soudal-hotellet i aften. Igen.

Holdets supersprinter André Greipel slog til igen i den første massespurt, hvor alle sprinterne var til stede.

Her beviste han, at han netop nu er den hurtigste herre i feltet.

Til enorm jubel i Lotto-lejren.

Genialt Greipel (Foto: Tariq Mikkel Khan) Cykling Tysk gorilla fik sin dobbelttriumf

Ved holdbussen kastede mekanikere, soigneurs, sportsdirektører, chauffører og ryttere sig i armene på hinanden. Det var ’man-love’ på højeste plan.

- Det var rigtig, rigtig dejligt, sagde Lars Bak, efter at han havde fået en krammer af sportsdirektør Herman Frison.

- Greipel er den hurtigste sprinter i feltet lige nu. Han kommer utroligt stærkt med swung på de sidste 100 meter og smadrer dem bare.

- Det er godt for os alle. Nu er der kommet ro på, bedyrede den danske hjælperytter.

Cykling Bak griner ad latterlig tidsstraf

Han tog selv del i meget af arbejdet, men der blev ikke kørt et traditionelt tog på 5. etape.

- Vi var kun fem mand til sidst. Der var uhyre mange styrt i starten. Thomas De Gendt styrtede også og har slået sig rigtig meget. Greg Henderson kører med et brækket ribben, og Adam Hansen har ondt over det hele.

- Så Greipel sagde, at vi bare skulle få ham op på hjul af Mark Cavendish, for vi kunne ikke køre et ordentligt leadout. Vi var ikke nok folk til det, for der var alt for meget modvind.

En efter en kom de skadede ryttere ind – stort set ude af stand til at bevæge overkroppene og med ansigterne forvredet i smerte.

- Det er skidetræls – også at det er sket så tidligt i løbet. Men vi må få det bedste ud af det.

- Vi nyder sejren, og jeg tror, at der er mere i vente fra Greipel.

- Måske allerede i morgen?

- Det slutter opad – 700 meter med 7 procent. Men med den selvtillid, Greipel har, så kan alt ske. Der kommer også sidevind, så vi kan risikere, at der sidder 30 mand i bunden af stigningen, sagde Lars Bak, inden han vendte snuden mod hotellet.

3 kommentarer
Vis kommentarer