Mareridt for stjernen - grimt billede dukker op

Tom Dumoulin styrtede på dagens Giro-etape. Dømmer man ud fra billederne, ser det meget blodigt ud, men hollænderen er stadigvæk med

Under tirsdagens etape i Giro d’Italia kom en af de største favoritter til at havne øverst på podiet ved sommerens Tour de France grueligt galt afsted.

Således trillede Tom Dumoulin såret over målstregen i Frascati mere end fire minutter efter dagens sejrherre, Primoz Roglic fra Team Jumbo-Visma.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der skal mere til at tvinge Dumoulin ud af årets Giro. Foto: Luk Benies / Ritzau Scanpix
Der skal mere til at tvinge Dumoulin ud af årets Giro. Foto: Luk Benies / Ritzau Scanpix
 

Se også: Vinder dramatisk etape i Giroen

Ikke nok med at Sunweb-kaptajn tabte dyrebare minutter i det samlede klassement, blødte han også voldsomt fra sit venstre knæ.

Hollænderen forulykkede med blot seks kilometer til mål i et styrt, hvor også en af hans holdkammerater havnede nede i en grøft.

Efter tirsdagens skuffende etape er Dumoulin raslet væk fra topplaceringerne og er på er øjeblikkeligt placeret som 56.

- Det er et hårdt slag. Vi kom for at vinde Giro’en, men efter fire etaper er vi bagud med fire minutter.

- Vi er ikke glade, og Tom er ikke glad, sagde Team Sunwebs Michel Elijzen efterfølgende til italiensk TV.

Heldigvis viste røntgenbillederne efterfølgende, at intet var brækket eller ødelagt i benet.

Giro d'Italia føres i skrivende stund af etapevinder Roglic, mens Simon Yates og Vincenzo Nibali er henholdsvis 35 og 39 sekunder efter.

Fuglsang kørte i favnen på sin kone, Loulou, da han krydsede stregen som vinder af forårsklassikeren Liège-Bastogne-Liège i april. Foto: Eric Lalmand/AFP/ Ritzau Scanpix. Sport og Spil Rolex og Porsche: Fuglsang bliver mangemillionær

Anden dag med dramatik
Mandag var der ligeledes dramatik, da Elia Viviani (Quick-Step) spurtede sig til sejr og i første omgang var overbevist om, at han havde vundet etapen.

Kort efter besluttede løbsjuryen så, at Viviani havde brudt sin linje i spurten, da han foretog et svaj fra højre mod venstre side.

Det betød, at Fernando Gaviria (UAE) i stedet blev udråbt som vinder, da han i første omgang blev nummer to i spurten.

Paris-Roubaix er en af de mest prestigefyldte klassikere inden for cykelsporten. Foto: IMAGO SPORT Sport og Spil Mesteren på brostenene var bitter til sin dødsdag

Før 9. etape i Tour de France i 1999 optrådte Mario Cipollini som Cæsar for at markere kejserens fødselsdag og samtidig prale af sine fire etapesejre i træk i løbet. Samme dag styrtede han og udgik af løbet. Foto: Ritzau Scanpix. Sport og Spil Trods anklage om vold mod eks'en: Han er stadig stjernen over alle

Under Tour de France i 2005 havde Michael Rasmussen bloddopet sig selv. Det krævede et minumum af investering og teknisk snilde at udføre. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Kyllingens rystende indblik: Så nemt bloddopede jeg mig

1 af 2 Foto: Luk Benies / Ritzau Scanpix
2 af 2 Foto: Luk Benies / Ritzau Scanpix
3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere