Mentor og forbillede: Derfor er Riis rytternes mand

Bjarne Riis har rytternes opbakning i kampen mod Oleg Tinkov

Chris Anker Sørensen skylder Bjarne Riis meget (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
Chris Anker Sørensen skylder Bjarne Riis meget (Arkivfoto: Claus Bonnerup)

Bjarne Riis er sat i skammekrogen hos Tinkoff-Saxo 

Sendt derud af holdejer Oleg Tinkov, der fik nok af danskerens dispositioner og efter længere tids uoverensstemmelser tog det drastiske skridt og fik Riis suspenderet.

Se også: Riis suspenderet fra Tinkoff-Saxo

Det var en disposition, som vakte opsigt i hele cykelverdenen. Danskeren, der i næsten 15 år har tegnet cykelholdet, måtte acceptere den russiske holdejers beslutning, og siden valget har Riis ikke været til at komme i kontakt med for alverdens medier.

Tinkovs beslutning er interessant, for hvordan vil rytterne reagere? Bjarne Riis er manden, de vil køre for. Ikke Tinkov. Peter Sagan sagde det. Alberto Contador sagde det og har gentaget det. De to stjerner skiftede til holdet, fordi de ønskede at arbejde med Bjarne Riis.

For Riis er rytternes mand. Det fortalte to af holdets danskere senest til Ekstra Bladet tilbage i januar, da Ekstra Bladet var på besøg på holdets træningslejr på Sicilien.

Se også: Vodkaklovnens vanvittige vådeskud

Både den unge, fremadstormende Michael Valgren og den efterhånden rutinerede herre Chris Anker Sørensen har høje tanker om deres nu suspenderede landsmand.

- Jeg taler med ham ofte, ikke kun til løb. Han skrev også beskeder til mig for at høre, hvordan det gik. Det havde jeg ikke forventet af ham, da han hverken var min træner eller coach, så det var sgu fedt, at han alligevel følger med, forklarede Valgren, der i 2014 kørte sin første sæson under Bjarne Riis’ vinger.

Den forhenværende holdejer var manden, der fik den ombejlede dansker til at sætte sin signatur med det russiske hold.

- Det var sindssygt vigtigt for mig, at Bjarne var på holdet. Sky og Garmin var også interesserede i mig, men der var ingen tvivl om, at det var her, jeg ville køre. Bjarne er bare en stor faktor i cykelsport. Han er mit forbillede. Det, han siger, tager jeg til mig, og jeg ville ikke være foruden ham. Han er min mentor, lød de store ord fra den unge dansker i januar.

Se også: Kyllingen: Måske får Bjarne sit eget Saxo-hold

Ekstra Bladet var i telefonisk kontakt med Valgren mandag, da nyheden om suspenderingen kom, men som holdets andre ryttere ønskede han ikke at udtale sig.

Den ellers så snakkesalige Chris Anker Sørensen har også forholdt sig tavs, men at han også sætter stor pris på Riis, lagde han ikke skjul på over for Ekstra Bladet tidligere på året.

- Det var ham, der gav mig chancen. Hvis det ikke havde været for Bjarne, ville jeg aldrig været blevet professionel. Så han har betydet ... ikke alt, men meget, og han betyder stadigvæk meget. 

- Han er god til at gå op i hver rytter med liv og sjæl. Det er underordnet, om du hedder Alberto Contador eller Michael Kolar, hvis han ser noget, der kan optimeres, så lægger han liv og sjæl i det, forklarede Chris Anker.

Se også: Contadors svar på Riis-balladen: Satte Froome på bjerget

Der er ingen tvivl om, at flere ryttere har det som de to danskere, og hvordan de vil stille sig med en fremtid uden Bjarne Riis, må tiden vise. Men Tinkov kan meget vel komme til at fortryde sin beslutning.

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere