Mere modgang for Fuglsang

Det spanske kraftværk Luis Leon Sanchez når måske ikke hele vejen til Paris, idet han er slemt plaget af en rygskade

NÎMES (Ekstra Bladet): Den spanske veteran Luis Leon Sanchez måtte sidste år udgå af Tour de France før den vigtige holdtidskørsel efter et styrt, og nu er den stærke rytter på ny ude af stand til at gøre en forskel for Jakob Fuglsang.

Det fortalte Fuglsang, da han mandag mødte den danske presse på Tourens anden hviledag. Sanchez gennemgik samme dag en skanning, der afslørede inflammation omkring ryghvirvlerne i den nedre del af ryggen.

- Luis er desværre ikke på toppen. Han stiller til start tirsdag og kører de første dage, men han har haft problemer med ryggen stort set fra starten af løbet, sagde Fuglsang.

- Det viser sig, at han har tre-fire ryghvirvler med inflammation. Det er selvfølgelig ikke optimalt, og det svækker ham især i bjergene.

Sanchez, som Fuglsang kalder et ’powerhouse’, et kraftværk, er en rytter med en kraftfuld fysik, som kommer et hold til gode i holdtidskørsel og i feltet, når der skal sættes hårdt tempo.

Luis Leon Sanchez døjer med en rygskade. Foto: Ritzau Scanpix
Luis Leon Sanchez døjer med en rygskade. Foto: Ritzau Scanpix
 

Han er en rytter, fortæller Fuglsang, som han kunne have brugt som en forpost på en bjergetape. Sad Sanchez med i et udbrud, kunne Fuglsang i finalen køre op til ham og bruge ham som ’motor’ på en nedkørsel, videre på et fladt stykke og til sidst i bunden af en ny stigning.

- Han er en kæmpe motor, som kan udnyttes optimalt i det taktiske spil. Det er han perfekt til, men det bliver nok ikke til noget nu, sagde Fuglsang.

Luis Leon Sanchez er 35 år gammel og har været professionel siden 2004.

Jakob Fuglsang tror på yderligere avancement i de kommende dage. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/AFP/Ritzau Scanpix Cykling - 21. jul. 2019 - kl. 07:38 Fuglsang aner svaghed: - Godt tilfreds

Se også: Det vrimler med talenter: Storhold på danskerjagt

Cykling - 20. jul. 2019 - kl. 19:02 Kyllingen undrer sig: - Noget er gået galt

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere