RØNDE (Ekstra Bladet): Tour de France starter lørdag om en uge i Utrecht, og det er tid for holdene at udtage de endelige Tour-hold,
Flere hold har deres mandskaber klar, men der er endnu ingen udmelding fra Tinkoff-Saxo.
Et enkelt dansk navn trænger sig på. Michael Valgren har dog ikke hørt noget, men han håber meget på, at han mandag bliver ringet op med et godt budskab. Og selv om han helst vil køre med i cykelløb, hvor han får lov til at køre sin egen chance, så vil han gerne agere hjælperytter i tre uger for Alberto Contador.
- Ja, er du sindssyg! Jeg ville køre røven ud af underbukserne, hvis det var, lyder det fra Michael Valgren.
Har jeg vundet DM? Fucking hell, man
Han beviste sit værd sidste efterår under Vuelta a España, hvor han hjalp Contador til sejr, og præstationerne i foråret var også godkendt. Alligevel har den 23-årige rytter ikke den bedste fornemmelse.
- Jeg var lidt ked af min præstation i Schweiz Rundt, så jeg ved ikke, hvor godt det er efter det. Men jeg krydser fingre for, at al den træning, jeg har lagt inden det, er nok.
- Jeg håber, at de har udtaget holdet og bare ikke vil sige noget endnu. Men de plejer at gå meget op i de seneste præstationer. Sidste år var de ved ikke at tage Michael Mørkøv med, fordi han kørte en dårlig enkeltstart, siger Michael Valgren, der havde en bedre fornemmelse inden Schweiz Rundt.
Tillykke med mesterskabet – men ingen ny kontrakt
Alligevel vil han ikke sidde tilbage og græde over det, hvis han ikke får en flybillet til Holland på onsdag.
- Jeg vil ikke være skuffet. For jeg havde ikke regnet med at skulle køre Tour de France i starten af året. Når man kører på et af verdens største cykelhold og skal ned og køre om den samlede sejr, så tager de kun de allerbedste med.
- Altså, jeg vil virkelig gerne køre Tour de France i år. Men gør jeg ikke det, så skal jeg nok komme videre rimelig hurtigt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.