- Min største fiasko

Brian Holm følte kræftsygdommen som en personlig fiasko, fordi han ellers altid har kunnet klare sig selv

Brian Holm følte kræft som en fiasko. Foto: Stine Bidstrup
Brian Holm følte kræft som en fiasko. Foto: Stine Bidstrup

I en alder af 58 år er Brian Holm stadig sportsdirekør hos Deceuninck-Quick Step og medejer af holdet 'Restaurant Suri Carl Ras', ligesom han på anden periode sidder i kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

Udadtil et succesrigt liv for den tidligere professionelle cykelrytter, der kørte Tour de France syv gange og står bag utallige sejre som sportsdirektør.

Men selv føler Holm sig som danmarksmester i fiaskoer, for han blev aldrig verdensmester eller vandt en klassiker, og som barn gik han til talepædagog, og så har han også investeret sine penge forkert.

Det værste var dog, da han som en aktiv 41-årig i februar 2004 fik diagnosen tarmkræft, som kun 47 procent overlever.

- Når man sad derhjemme om aftenen og kiggede på sin søn. Det var nok den største fiasko. Jeg vidste jo godt, at min familie også var kede af det, så jeg lod som ingenting, men det var meget, meget voldsomt at gennemleve, siger Holm i podcasten Fiasko, som iværksætteren og politikeren Tommy Ahlers står bag.

Brian Holm regner med også at stille op til efterårets kommunalvalg. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Brian Holm regner med også at stille op til efterårets kommunalvalg. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Anne Dorthe: - Det har Bjarne og jeg fortrudt

Sygdom er svær at gardere sig imod, men alligevel så Holm det som en fiasko, at han blev ramt.

- Fordi jeg altid har kunnet klare mig selv og har egentlig aldrig bedt nogen om hjælp eller ligget nogen til last, og uanset hvad jeg havde brækket, så klarede jeg det selv uden at fortrække en mine. Lige pludselig at være degraderet til ingenting. Det var en sindssyg følelse. Jeg kunne ikke gøre noget. Jeg var ydmyget, siger Holm.

Han frygtede, at han ikke ville opleve sin blot syv måneder gamle søn blive konfirmeret og spille fodbold og den slags.

Men seks måneder senere kunne han takket være sygeplejerskernes støtte glæde sig over at være kommet sig over sygdommen og sænke paraderne lige så stille. Han kan dog stadig vågne med tanken om at være begravet i blødt sand, men så tæller han ned og står op, for ellers har 'lortet vundet', som han siger.

Det var i 2013, at Brian Holm gik ind i politik, hvor han med 790 personlige stemmer var den næstmest populære konservative kun overgået af borgmester Jørgen Glenthøj.

I 2012 startede han som sportsdirektør hos Quick-Step efter at have haft rollen hos HTC også. I 2018 skar han ned på de årlige rejsedage og blev deltidssportsdirektør.

Og medholdejer blev han i november 2020, da han sammen med tidligere verdensmester Mads Pedersen, Brøndby-ejer Jan Bech Andersen og teammanager Henrik Egholm startede et nyt dansk hold op med base i Holbæk. Her vil de udvikle danske talenter til World Tour'en i et langsigtet projekt.

Jan Bech står bag nyt cykelhold med Brian Holm og Mads P.

- Danskerne lever på en løgn

Absurde VAR-minutter: - Ødelægger spillet

Dyre rødvine bag Bendtner-skift

Dyre rødvine bag Bendtner-skift