Mistede etapesejr og gul trøje: Et historisk fuck up

500 meter fra målstregen på 2. etape så Etixx-QuickStep ud til at få både etapesejr og den gule trøje. De fik ingen af delene – utilgiveligt dumt, mener sportsdirektør Brian Holm

Katastrofal afslutning på etapen for Etixx-QuickStep. Tony Martin bag Cavendish mistede en sikker gul trøje, Cavendish en oplagt etapesejr (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Katastrofal afslutning på etapen for Etixx-QuickStep. Tony Martin bag Cavendish mistede en sikker gul trøje, Cavendish en oplagt etapesejr (Foto: Tariq Mikkel Khan)

ZEELAND (Ekstra Bladet): Alt var lagt op til en gigantisk triumf for Etixx-QuickStep.

Holdet havde en enorm andel i, at feltet på 2. etape brækkede over og en lille gruppe på 24 ryttere kørte om sejren.

Her lignede supersprinteren Mark Cavendish en sikker vinder, da han havde sit sprintertog med sig – og i tilgift ville Tony Martin kunne skifte den grønne trøje ud med en gul.

Der var drama på dagens 2. etape i Tour de France (Foto: AP) Cykling Brutal sidevinds-etape: Storfavoritter mister tid

Det skete ikke. Mark Cavendish blev afleveret for tidligt, og i spurten blev han overhalet af Lotto-Soudals André Greipel.

Men ikke nok med det. For briten holdt op med at træde, og så kunne Fabian Cancellara (Trek) stryge forbi, tage bonussekunderne og dermed den gule trøje fra Tony martin.

- Der er ingen undskyldninger.

- Det er et historisk fuck up, vi laver i dag, siger sportsdirektør Brian Holm om sprinten, der var den elendige kulmination på en ellers perfekt dag.

- Holdet kører jo helt fantastisk hele dagen. Vi har kørt ruten tre gange, og vi ved, at præcis efter km 106 drejer vi til venstre i sidevinden, og der splitter vi feltet.

- Det var lige efter den lille håndbog, vi havde skrevet, siger Holm.

Greipel toppede, Cavendish floppede, mener Michael Rasmussen (Foto: Zeus) Cykling Ryster på hovedet: Totalt tosset Cavendish

Efter at have gennemtænkt episoden, har han stadig ikke en forklaring på, hvorfor det gik så galt, som det gjorde.

- 500 meter fra mål ved vi, at vi får den gule trøje og vinder etapen. Det er ikke begge dele, der kan gå galt.

- Det gør det så, og det er simpelthen et mysterium for Scotland Yard at finde ud af, hvad helvede der gik galt.

- Vi kvajede os til den store guldmedalje. Kommer der en ’fuck up cykelhistorie-pokal’ ved dette års Tour de France, så tager vi den.

Noget tyder dog på, at Cavendish ikke er enig med sin gode kammerat og sportsdirektør.

Han kalder folk imbecile, som tror, at han kunne have trådt sig til 3. pladsen.

Se på dette billede. Hvis jeg kunne hænge på for 3. pladsen, så kunne jeg også hænge på for etapesejren. Nogle tåber tror, at cykling er et computerspil. Problemet er, at de sociale medier og TV'er platforme forme for dem, så de bliver hørt. Skuffet på Tony Martins vegne. Tillykke til Andre Greipel, skriver Mark Cavendish på Twitter.

26 kommentarer
Vis kommentarer