Mistede livet under løb - derfor gik det galt

Det var en refleksmarkering, der sendte belgiske Bjorg Lambrecht i døden i Polen Rundt

Bjorg lambrecht var ved at køre sig i stilling som en af de dominerende ryttere i bakket og bjergrigt terræn. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix
Bjorg lambrecht var ved at køre sig i stilling som en af de dominerende ryttere i bakket og bjergrigt terræn. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix

48 km inde i 3. etape af polen Rundt styrtede belgiske Bjorg Lambrecht under et skybrud. Den 22-årige Lotto Soudal-rytter kurede ind i en betonsklods i en grøft og omkom kort efter med en stor revne i leveren, der forårsagede et hjertestop.

En høring ved anklagemyndigheden i Rybnik har nu afdækket, hvorfor den talentfulde belgier styrtede - det var nemlig ikke blot et spørgsmål om, at han gled på de våde veje.

Ifølge den belgiske avis Het Nieuwsblad ramte Lambrecht nemlig en refleksmarkering i kanten af vejen. En lille brik, der blot er ti centimeter lang og kun hæver sig et par centimeter fra vejen.

Men det var den, der bragte ham ud af kurs og forårsagede hans fatale styrt.

- To ryttere, der kørte lige efter Lambrecht, så, hvordan han ramte refleksen og mistede kontrollen over sin cykel. Han svingede først til højre og så til venstre. Så faldt han på vejen og ramte beton-sttrukturen.

- Det er trist, at reflekser, der har til formål at forbedre sikkerheden på vejene, er skyld i sådan en tragedie, siger Malwina Pawela-Szendzielorz, der repræsenterer anklagemyndigheden i Rybnik.

Bjorg Lambrecht blev begravet i sin hjemby, Knesselare, 13. august ved en ceremoni, hvor mange af hans nuværende og tidligere holdkammerater deltog.

Efterfølgende har Lotto Soudal vundet tre cykelløb, hvor de har æret deres afdøde holdkammerat.

Lotto Soudal ærer Bjorg Lambrecht med klistermærker, der markerer hans løbsnummer i Polen Rundt, 143, og hans kælenavn, 'Matchbox'. Foto: Ernst van Norde
Lotto Soudal ærer Bjorg Lambrecht med klistermærker, der markerer hans løbsnummer i Polen Rundt, 143, og hans kælenavn, 'Matchbox'. Foto: Ernst van Norde
 

Se også: Dansk rytter mindes dræbt kammerat

Seks nuværende og tidligere holdkammerater bar Bjorg Lambrechts kiste ind i kirken. Forrest er det den tyske sprinter André Greipel, der i dag kører for Arkea-Samsic. Han assisterede sine tidligere holdkammerater Harm Vanhoucke, Jelle Vanendert, Tiesj Benoot, Victor Campenaerts og Sander Armée. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix Cykling - 13. aug. 2019 - kl. 14:36 Verdensstjernernes sidste farvel

Se også: Styrtede mest uheldigt: Derfor døde cykeltalent

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere