Mørkøv konkurrerer fra stuen: Jeg kan ikke ligge på hjul

Michael Mørkøv kører etape i et digital cykelløb, og han glæder sig til at træne konkurrencegenet

Michael Mørkøv behøver ikke tage cykelhjelm på, når han torsdag skal konkurrere i et cykelløb fra egen stue. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Michael Mørkøv behøver ikke tage cykelhjelm på, når han torsdag skal konkurrere i et cykelløb fra egen stue. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Torsdag skal Michael Mørkøv (Quick-Step) i sadlen ved det virtuelle cykelløb The Digital Swiss 5, hvor professionelle cykelryttere på en hometrainer i egen stue konkurrerer mod hinanden.

Løbet er en digital erstatning for Schweiz Rundt, der er aflyst på grund af coronaviruskrisen.

Dagligt skal tre ryttere fra hvert hold i sadlen, og det er således Mørkøvs tur på løbets 2. etape, der er 46 kilometer lang.

Han skal tilbagelægge fire runder à 11,5 næsten flade kilometer i den schweiziske by Frauenfeld. Han ser frem til igen at konkurrere, selv om det er under uvante omstændigheder.

- Man har brug for at få trænet sit konkurrencegen, og selv om jeg ikke er den store fan af virtuelle cykelløb, for det er en helt anden sport end landevejscykling, så er det noget, jeg ser frem til, fordi jeg har brug for at se frem til andet end bare træning.

- Det bliver selvfølgelig specielt, for det er ikke noget, jeg har prøvet før. Men på nuværende tidspunkt er det et spørgsmål om at holde gryden lidt i kog for vores sponsorer og vores cykelhold ved at lave nogle aktiviteter.

- Det her er en aktivitet, som vi alle kan lave hjemmefra, og det bliver vist på tv, så det er et rimelig stort setup, siger Michael Mørkøv.

Han behøver ikke at køre med cykelhjelm eller frygte for styrt.

- Det er begrænset, hvad man kan simulere, og man får blandt andet ikke noget ud af at ligge på hjul af hinanden eller sidde aerodynamisk på sin cykel, så det er egentlig bare en test af, hvem der er den stærkeste.

- Næsten alle faktorer fra et almindeligt cykelløb udebliver, siger Mørkøv.

Torsdagens etape begynder klokken 17.

Han snød en hel cykelverden i syv Tour de France på stribe. Arkivfoto: AP Sport og Spil Da Tourens glansbillede krakelerede - STORT

Touren kunne endelig køres igen i 1947. Arkivfoto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Ville afvikle Touren midt i Hitler-vanvid

Stor glæde i Frankrig, da André Leducq snuppede Tour-sejren i 1930. Arkivfoto: L'Equipe Sport og Spil Da Touren blev vundet af 'et lig'

Tourens yngste vinder nogensinde. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Snyd, bedrag, sabotage og tilskueroptøjer

 

1 kommentar
Vis kommentarer