Reglen, der kan sende et hold ud af årets Tour de France, hvis to ryttere eller personale på samme hold bliver smittet med Coronavirus inden for syv dage, kan blive ændret.
Det skriver Sky Sports kort før, startskuddet til Touren lyder.
Den hårde linje blev i sidste uge sat, da hovedarrangøren for Tour de France, ASO, i en rapport fortalte, hvordan retningslinjerne kommer til at være under Touren.
Flere hold har udtrykt deres bekymringer over, at 'falske positive' test kan ende med at sende et helt hold ud, selvom det så viser sig, at der ikke er nogle smittede på holdet.
Hele holdet kan smides ud: - Nødt til at være hård
Det er blandt andet sportsdirektøren for Mitchelton-Scott Matt White, der antyder, at stadig kan nå at blive ændret.
- Vi går gennem en proces med ASO nu. Den endelige beslutning kan blive modificeret før starten. Lige nu er det to positive og hjem, men jeg ved der har er blevet sendt nogle mails frem og tilbage i dag (onsdag).
Spiller du Tour-manager? Få ham her på holdet inden lukketid:
Eksperten afslører sit hold: Han er kuppet blandt sprinterne
Artiklen fortsætter under billedet:
Håber på fleksibilitet
Brian Holm, der er sportsdirektør ved belgiske Deceuninck-QuickStep, har tidligere sagt til Ekstra Bladet, at han håber på fleksibilitet fra ASOs side, hvis der opstår en situation, hvor to fra samme hold er smittet.
Det samme håber holdlederen fra det britiske storhold Team Ineos Grenadiers, Sir David Brailsford, og han håber at ASO vil bruge sund fornuft, hvis der opstår smitte på holdene.
- Der er regler, og der er praktisk anvendelse og fortolkning af de regler. Jeg ser det ikke så sort og hvidt. Det handler om fortolkningen af reglerne, og hvad vi prøver at opnå. Et sikkert løb.
Rytterne vil under dette års Tour de France komme til at bo i isolerede 'bobler' på hoteller, hvor de ikke har kontakt med omverdenen. På den måde undgår holdene at være eksponerede for smitte og samtidig at smitte andre hold.
Tour de France starter lørdag 29. august i Nice og slutter på Champs-Élysées i Paris 20. september.
Frygter for Tour-dansker: Han er alvorligt overmatchet