En af de mange uskrevne regler i cykelsporten er, at man ikke skal forsøge at spolere et andet holds sprintertog.
Så skal man i hvert fald være parat til at tage konsekvenserne.
Det fik det lille venezuelanske hold Loteria del Tachira at føle efter anden etape i løbet Vuelta al Tachira en Bicicleta, der er et mindre UCI-løb.
De relativt urutinerede sydamerikanere fik nemlig ødelagt det for det russiske kontinentalmandskab Lokosphinx, og så stod den ellers på nævekamp.
Flere russiske ryttere stillede sig op i en god gammeldags bokse-positur og delte så håndmadder ud til de involverede ryttere.
Arrangørerne fik dog relativt hurtigt lagt en dæmper på gemytterne.
Om det fik nogen konsekvenser for de russiske kamphaner står dog hen i det uvisse, da løbets hjemmeside ikke ligefrem er godt opdateret. Dog ser det ud til, at de russiske ryttere ikke er noteret for sluttider på tredje etape - og at de derfor er taget ud af løbet.
Det føres efter tre etaper i øvrigt af Luiz Enrique Diaz, der kører for holdet Androni Venezuela
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.