Nøglen til ny sensation: Har ét våben

Michael Rasmussen er stærkt begejstret over Søren Kragh Andersens anden etapesejr i år: - Det er intet mindre end verdensklasse

CHAMPAGNOLE (Ekstra Bladet): Da Søren Kragh Andersen fredag kørte alene over målstregen i Champagnole, skrev han sig for alvor ind i historiebøgerne.

For på en uge har han nu scoret to sejre i verdens største cykelløb. En præstation, der får Ekstra Bladets cykelekspert, Michael Rasmussen, op af stolen.

- Hvor mange gange er det sket, at en dansker har vundet to etaper i en Tour de France? Det er kun tredje gang. Det vidner om utrolig høj klasse, siger Michael Rasmussen, der selv gjorde det i 2007, mens Bjarne Riis formåede det i 1996.

Søren Kragh Andersens præstation er beundringsværdig, mener Michael Rasmussen. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
Søren Kragh Andersens præstation er beundringsværdig, mener Michael Rasmussen. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

Måden det skete på – at Søren Kragh Andersen angreb en meget stærk udbrydergruppe 16 km fra stregen – imponerer også Rasmussen:

- Endnu engang viser han et fantastisk øje for, hvornår det rigtige moment er der. Ingen tvivl om, at Søren ville være overmatchet af mange i en spurt, og han vandt ved at benytte det eneste våben, han havde.

- Nu har han ved flere lejligheder vist, at det våben skal tages alvorligt.

Der var også lidt held med i sejren – men det rokker ikke ved, at Søren og Sunweb i det hele taget gjorde det rigtige.  

- I finalen var han hjulpet af sin holdkammerat (Nikias Arndt, red.) og kombineret med kampen om den grønne, der foregik parallelt mellem CCC, Quickstep og Bora, gjorde det udslaget.

- Bag ham tøvede de for længe med at sætte efter ham. Og da de vågnede op til dåd, var Søren fra Strib over alle bjerge, siger Michael Rasmussen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

TOP OG FLOP


Michael Rasmussen udpeger TOP og FLOP efter hver etape.

Etapens TOP: Sunweb

Nikias Arndt sad sammen med Søren Kragh Andersen (th.) i udbruddet, som Sunweb kontrollerede. Foto: Stephane Mantey/Reuters/Ritzau Scanpix
Nikias Arndt sad sammen med Søren Kragh Andersen (th.) i udbruddet, som Sunweb kontrollerede. Foto: Stephane Mantey/Reuters/Ritzau Scanpix

Sunweb tager holdets tredje etapesejr.

De kom til Touren uden klassementrytter og den normale kaptajn, Michael Matthews, men viser dag ud og dag ind en fantastisk kørelyst.

Og nu er de sammen med Jumbo-Visma løbets mest succesrige hold. At Søren kan gøre det færdigt, er intet mindre end verdensklasse.

Etapens Flop: Caleb Ewan

Caleb Ewan kan godt begynde at frygte for lørdagens enkeltstart, mener Michael Rasmussen. Foto: Stephane Mantey/Reuters/Ritzau Scanpix
Caleb Ewan kan godt begynde at frygte for lørdagens enkeltstart, mener Michael Rasmussen. Foto: Stephane Mantey/Reuters/Ritzau Scanpix

Australieren bliver sat på den sidste lille stigning på en etape, hvor de fleste burde være i stand til at få røven med. Når man som den eneste gør det på en ukategoriseret stigning i Tour de France, så har man rigtigt dårlige ben.

Spørgsmålet er, om han når at blive klar til enkeltstarten – selv en 25 procents tidsgrænse på enkeltstarten til Planche des Belles Filles bliver en kamp for ham.

To fingre i vejret for to etapesejre i årets Tour de France til danskeren. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix Cykling Kæmpe triumf: Søren Kragh Andersen vinder ny Tour-etape

Søren Kragh Andersen skyder først over stregen på anden gang på en uge i verdens største cykelløb. Foto: Thibault Camus/Reuters Cykling Fatter ikke egen triumf: - Holy shit

37 kommentarer
Vis kommentarer