Nu igen: Froome overfaldet i Touren

Tilskuer angreb løbets førende rytter på stigningen op mod La Toussuire

Chris Froome fører fortsat Touren - men tabte et halvt minut til Quintana fredag. (Foto: AP)
Chris Froome fører fortsat Touren - men tabte et halvt minut til Quintana fredag. (Foto: AP)

Det har i den grad skæmmet Tour de France anno 2015, at Chris Froome og Team Sky flere gange er blevet angrebet på stigninger i særdeleshed Pyrenæerne.

Både han og Richie Porte har oplevet arrige tilskuere, der har slået og kastet med urin (!) efter dem.

Fredag var den så gal igen i Alperne, hvor feltet arbejdede sig op mod La Toussuire.

Et par gange fangede tv-kameraerne tilskuere, der hidsigt gestikulerede mod Froome. En langsom gengivelse viste tilmed, at en tilskuer valgte at spytte efter briten, der fortsat er i løbets gule førertrøje.

Årsagen er sandsynligvis den stigende mistro til Sky-kaptajnen, selvom denne igen og igen har understreget, at han ikke benytter sig af ulovlige dopingmidler - og tilmed har fremlagt træningsdata for at berolige de mistroiske masser.

Quintana fik has på Froome (Foto: AP) Cykling Så slog han revner: Quintana ruskede i Froome

Lige meget synes det at hjælpe.

Tilmed måtte Froome fredag eftermiddag se Nairo Quintana, løbets nummer to, angribe på den afsluttende stigning og hente hele 30 sekunder på sig.

Det betyder, at Froome inden årets sidste bjergetape op mod Alpe d'Huez lørdag har et forspring på 2,38 minutter til netop Quintana, mens Alejandro Valverde, Vincenzo Nibali og Alberto Contador kommer på de følgende pladser henholdsvis 5,25, 6,44 og 7,56 minutter efter.

33 kommentarer
Vis kommentarer