Nu reagerer Astana på beskyldningerne

Astana mener ikke, det er deres pligt at kommentere spekulationerne om Jakob Fuglsang

- Meget, meget ofte har det vist sig, at der har været hold i anklagerne, lyder det fra Ekstra Bladets cykelkommentator Michael Rasmussen, der undrer sig over, at Jakob Fuglsang ikke selv tager bladet fra munden i sagen. Producer: Lasse Brøndal

Køb adgang til at se AGF, Brøndby og FCKs kampe til Atlantic Cup her.

Der gik et sug gennem dansk cykelsport, da DR, Politiken og norske VG søndag aften kunne fortælle, at Jakob Fuglsang sidste år blev undersøgt for at have haft forbindelse til den berygtede dopinglæge Michele Ferrari.

Hverken Fuglsang eller hans kasakhiske hold, Astana, ville svare på spørgsmål fra de tre medier, men nu har Astana brudt radiotavsheden til belgiske Het Niewsblad.

 - Vi blev ringet op tirsdag af danske og norske journalister, som åbenbart havde adgang til filen. De bad om et svar, men fordi filen ikke indeholder hverken fakta eller bevis, men kun beskyldninger og rygter, ønsker vi ikke at svare.

- Vi har ikke hørt fra UCI eller CADF siden tirsdagens opkald, så jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle reagere, lyder det fra Sven Jonker, der er pressemedarbejder hos Astana.

Historien går på, at Fuglsang har været genstand for en hemmelig efterforskning af cykelsportens uafhængige anti-dopingenhed, Cycling Anti-Doping Foundation (CADF).

DR, Politiken og VG er kommet i besiddelse af rapporten, hvor der blandt andet står:

'Efterretninger indikerer, at Astana Pro Team-cykelrytteren Jakob Fuglsang er i Michele Ferraris dopingprogram, og at holdkammeraten Alexey Lutsenko var til stede under mindst ét møde mellem de to i Nice/Monaco.'

Som Astana forklarer, så fremlægges der imidlertid ingen klare beviser for forbindelsen, og derfor er Den Internationale Cykelunion (UCI) heller ikke blevet præsenteret for rapporten.

Ifølge Sven Jonker kommer der heller ikke nogen officiel udmelding fra Astana - ud over den, han selv er kommet med.

- Vores advokater undersøger sagen - dateret sommeren 2019 - men så længe der ikke er offentliggjort noget fakta, ser vi ingen grund til at komme med en officiel udmelding, siger Sven Jonker ifølge Het Niewsblad.

Han fortæller desuden, at Jakob Fuglsang vil fortsætte sin træningslejr på Tenerife med blandt andre Alexey Lutsenko på trods af stormvejret.

- Vi ser ingen grund til pludselig at stoppe højdetræningen. Vi fortsætter med vores oprindelige plan, siger han.

Det har ikke været muligt at træffe Jakob Fuglsang for en kommentar.

Du kan læse meget mere om sagen her:

Jakob Fuglsang er blevet efterforsket i forhold til at have samarbejdet med en kendt dopinglæge. Foto: Olivier Matthys/AP/Ritzau Scanpix Cykling - 2. feb. 2020 - kl. 20:16 Fuglsang undersøgt for forbindelse til dopinglæge

Se også: Spyt ud, Fuglsang

 

94 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere