Nu skal stjernerne passe på: Udbredt stof bliver forbudt

Den internationale cykleunion indfører forbud mod det vanedannende Tramadol, som er et potent smertestillende middel, der i stor stil misbruges til præstationsfremmende formål

Tramadol er en receptpligtig, morfinbaseret smertestiller, som menes at blive misbrugt i vid udstrækning i cykelsporten. I Danmark sælges præparatet blandt andet under navnet Dolol.
Tramadol er en receptpligtig, morfinbaseret smertestiller, som menes at blive misbrugt i vid udstrækning i cykelsporten. I Danmark sælges præparatet blandt andet under navnet Dolol.

Efter alt at dømme er det smertestillende præparat Tramadol vidt udbredt i cykelsporten, hvor det bruges som præstationsfremmende middel, idet det ganske enkelt forhøjer en rytters smertetærskel.

Nu skal det imidlertid være slut med at bruge Tramadol i konkurrence. Fra 1. marts – samtidig med World Tourens europæiske sæsondebut – koster det dyrt at bruge det potentielt vanedannende præparat, når man stiller til start i ethvert cykelløb uanset disciplin.

Der sker af helbreds- og sikkerhedshensyn, idet medicinen er sløvende og derfor kan føre til styrt i feltet. Det fastslår den internationale cykleunion, UCI, i en pressemeddelelse tirsdag.

Testen for Tramadol vil blive udført umiddelbart før eller efter løb, hvor udvalgte ryttere får tappet en dråbe blod fra en finger. Nægter en rytter at lade sig teste, bliver det opfattet som en positiv test.

Der er ingen grænseværdi, hvilket betyder, at selv det mindste spor af Tramadol fører til sanktion. Det forventes at tage fire-fem dage at analysere en Tramadol-prøve.

Straffen er i første omgang diskvalifikation fra det løb, hvor prøven er taget, og en bøde. Kører rytteren på et UCI-registreret hold, er bøden på 5.000 schweizerfranc, cirka 33.000 kroner. Kører han på et hold, der ikke er registreret i UCI, er bøden på 1.000 schweizerfranc.

Fældes rytteren senere på ny, får han eller hun karantæne i fem måneder. Enhver positiv Tramadol-test derudover vil resultere i en karantæne på ni måneder.

Også holdene risikerer at skulle betale. Det sker, hvis to ryttere fra samme UCI-registrerede hold inden for et år testes positive for Tramadol. Det vil påføre deres hold en bøde på 10.000 schweizerfranc, cirka 66.000 kroner.

Bliver endnu en rytter fra holdet fældet i samme periode, kan holdet blive suspenderet i en periode på minimum en måned og maksimum et år.

Brugen af Tramadol er blevet overvåget af det internationale antidopingagentur, WADA, siden 2012. Stoffet er ikke på WADA’s liste over forbudte stoffer, selv om agenturet har påvist dets hyppige brug i sport.

Overvågningen har vist, at 4,4 procent af de dopingprøver, cykelryttere afleverede i 2017, rummede spor af Tramadol, mens 68 procent af urinprøver indeholdende Tramadol, som blev indsamlet i 35 olympiske idrætsgrene, tilhørte cykelryttere.

Tramadol blev i cykelsportskredse kendt, da ryttere i 2017 fortalte om udbredt brug af stoffet på Team Sky og det britiske landshold. Det fik en komite nedsat af det britiske parlament til at anbefale WADA at indføre et forbud mod Tramadol.

Det er ikke sket, men nu tager UCI altså sagen i egen hånd og indfrier dermed et valgløfte fra præsident David Lappartient, som har siddet på posten siden 2017.

Se også: Cykel-boss udsætter kamp mod farlig medicin

David Lappartient lader sig ikke kyse af David Brailsford, som synes at være vant til at have kontrol over UCI-præsidenter. Det havde han i det mindste over den tidligere præsident Brian Cookson, som var en eklatant skuffelse på posten. Foto: Benoit Tessier / Ritzau Scanpix. Tour de france 2018 - 11. jul. 2018 - kl. 14:43 Ordkrig i Touren: 'Han fornærmer 35.000 franske borgmestre'

David Brailsford er eksponent for grænseløs arrogance, mener Michael Rasmussen. Foto: Ernst Van Norde. Tour de france 2018 - 10. jul. 2018 - kl. 11:05 Grænseløst arrogant storhold: - Det er umanerligt dumt!

Chris Froome får ifølge Le Monde ikke lov at stille op i Tour de France. Foto: AP Cykling - 1. jul. 2018 - kl. 12:33 Medie-bombe: Chris Froome udelukket af Tour de France

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere