Annonce:
Annonce:

Nu strammer de alligevel Tourens coronaregler

Hvis 2 ud af 30 personer på eller omkring et Tour de France-hold bliver coronasmittet, sendes holdet hjem

Den franske regering står bag stramningen af Tour de Frances coronaregler, siger Christian Prudhomme lørdag. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Den franske regering står bag stramningen af Tour de Frances coronaregler, siger Christian Prudhomme lørdag. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling

Hvis to personer med tilknytning til det samme Tour de France-hold - og ikke bare to af holdets ryttere - bliver testet positiv med corona inden for syv dage, bliver det pågældende mandskab sendt ud af Touren.

Det fortæller Tour de France-direktør Christian Prudhomme til nyhedsbureauet AFP lørdag.

Han tilføjer, at beslutningen er truffet af en fransk regeringsenhed, der overvåger den aktuelle coronasituation.

Det er stik mod den melding, der kom fra Den Internationale Cykelunion (UCI) fredag.

Her blev det oplyst, at man lempede reglerne, så det skulle være to af de otte kørende ryttere på holdet, der skulle være smittede, for at et hold blev sendt hjem.

Prudhomme havde i sidste uge varslet, at kniven ville falde, hvis to personer på eller omkring holdet, der må tælle i alt 30 personer, var smittede, og sådan bliver det altså alligevel nu.

- Det bliver alligevel ved to tilfælde af de 30 personer fra samme hold over en periode på syv dage, siger Christian Prudhomme.

Tour de France, der er blevet udskudt på grund af coronapandemien, begynder i Nice lørdag.

Frankrig har i tiden op til starten registeret en markant opblussen i antallet af smittede. Fredag oplyste franske myndigheder, at der var registreret 7379 nye smittetilfælde det seneste døgn.

- Epidemiens udvikling er i eksponentiel vækst, lød det fra de franske sundhedsmyndigheder.

FAKTA: 1. etape i Tour de France

Fakta om 1. etape i Tour de France:

Lørdag 29. august.

Fra Nice Moyen Pays til Nice, 156 kilometer.

Type: Flad.

*Beskrivelse: Tour de France 2020 begynder på en rundstrækning i og omkring Nice, hvor rytterne to gange undervejs skal over Côte de Rimenez. Den er knap seks kilometer lang, stiger omkring fem procent i gennemsnit og ligger så langt fra henholdsvis pointspurt og mål, at den næppe vil skade sprinternes chance for fuld gevinst. De sidste kilometer ind mod mål er helt flade og uden tekniske besværligheder.

*Vidste du at … otte danske ryttere deltager i årets Tour de France.

*Hold øje med:

Sam Bennett (Quick-Step)

Caleb Ewan (Lotto Soudal)

Giacomo Nizzolo (NTT)

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: