Nu taler Armstrong om Ullrichs nedtur: - Han var den eneste der skræmte mig

Lance Armstrong vil gøre, hvad han kan for at hjælpe Jan Ullrich, og han sammenligner det med det, Marco Pantani oplevede

Jan Ullrich har været en stor del af Armstrongs liv - på godt og ondt. Foto: AP
Jan Ullrich har været en stor del af Armstrongs liv - på godt og ondt. Foto: AP

De var bitre konkurrenter på cyklen, men siden den aktive karriere har både Lance Armstrong og Jan Ullrich oplevet deres nedture.

Sidstnævntes nedtur kører for fulde gardiner netop nu, efter Ullrich blev anholdt for at trænge ind i sin nabos have på Mallorca og herefter anholdt for mistanke om at have overfaldet en prostitueret på luksushotel.

Dette er blot en del af Ullrichs nedtur. Efter han indrømmede sit dopingmisbrug, har kritikken i Tyskland været enorm. Én, der også har oplevet enorm kritik efter dopingindrømmelser er Lance Armstrong, der modsat Jan Ullrich fik frataget sine Tour de France titler.

- Jeg vil sige det her, jeg elsker Jan Ullrich, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe. Han var og er stadig en vigtig person i mit liv. Han var et bæst af en atlet, og han motiverede mig som ingen af mine andre rivaler. Helt ærligt, så var han den eneste, der skræmte mig, skriver Armstrong i en mail til Cyclingtips.

Han sammenligner også Ullrichs nedtur med en anden stor Tour de France legende - italienske Marco Pantani, der ligesom tyskeren har kæmpet med stofmisbrug.

- Sammenligningen med Pantani sidder lige i skabet. Vi har set den her film før, og vi ved, hvordan den ender.

Jan Ullrich var, ifølge Lance Armstrong, et bæst af en atlet. Foto: AP
Jan Ullrich var, ifølge Lance Armstrong, et bæst af en atlet. Foto: AP

Marco Pantani døde kun 34 år gammel efter en kokain-overdosis.

- Når Italien beundrer Ivan Basso, men vanærer Pantani, så sker der det, der skete. Når Tyskland beundrer Erik Zabel eller Rolf Aldag og vanærer Jan Ullrich, så får vi det, der sker nu. Og jeg tror, man kan sige det samme om sammenligningen mellem George Hincapie og mig. Heldigvis har jeg været omringet af fantastiske venner og familie, skriver Armstrong.

Ifølge tyske medier skulle Jan Ullrich være gået i et fire ugers langt behandlingsforløb for sit stof- og alkoholmisbrug.

Nedturen vil ingen ende tage for den tidligere cykelstjerne Jan Ullrich. Nu ryger han på afvænning. Foto: Ritzau Scanpix Cykling - 13. aug. 2018 - kl. 08:59 Kokain og brugte kondomer: Nu taler mishandlet prostitueret ud om Tour-vinderen

Se også: Fik amputeret ben: Nu hjælper Valgren og Armstrong ham

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere