Nu taler Fuglsangs chef: - Absurde rygter

Alexandre Vinokourov afviser, at Jakob Fuglsang har været i kontakt med Michele Ferrari

Video: Maya Westander/Lasse Brøndal

- Historien holder ikke.

Sådan lyder det fra Alexandre Vinokourov, team manager for Astana, til historien, om at Astana og blandt andre Jakob Fuglsang er blevet efterforsket for mulige forbindelser til dopinglægen Michele Ferrari.

Udtalelsen kommer, efter at indhold i en rapport fra Cykelsportens Uafhængige Antidopingenhed (CADF) søndag blev offentliggjort i DR, Politiken og i norske VG. 

Indholdet i den hemmelige rapport, som CADF har hyret et eksternt bureau til at lave, viser blandt andet, at Jakob Fuglsang i 2019 er blevet efterforsket omkring en mulig forbindelse til dopinglægen Ferrari.

Det beskrives også, at efterretninger indikerer, at Michele Ferrari skulle have været til stede ved Astana-holdet under 2019-udgaven af det spanske etapeløb Volta a Catalunya.

Artiklen fortsætter under billedet..

Alexandre Vinokourov kalder historien om Jakob Fuglsangs påståede kontakt til Michele Ferrari for absurd. Foto: Laurent Cipriani
Alexandre Vinokourov kalder historien om Jakob Fuglsangs påståede kontakt til Michele Ferrari for absurd. Foto: Laurent Cipriani

Men Alexandre Vinokourov giver ikke meget for beskyldningerne.

- Hvordan kan nogen forestille sig, at Michele Ferrari ikke ville blive opdaget, hvis han var til stede ved Volta a Catalunya?

- Alle i feltet ville genkende ham med det samme, vi bor alle på de samme hoteller, siger Vinokourov ifølge netmediet cyclingnews.com til den franske avis L'Equipe.

- I øvrigt, hvorfor skulle han være ved det løb, når hverken Jakob eller Alexey var der? Det hele er baseret på absurde rygter. Vi har ikke været i kontakt med CADF, og vi er tydeligvis klar til at samarbejde med dem og UCI (Den Internationale Cykelunion, red.) for at finde frem til sandheden.

Jakob Fuglsang afviste mandag, at han har mødtes med Michele Ferrari.

- Jeg kender ikke til nogen rapport, og jeg kan bekræfte, at der ikke er blevet åbnet nogle sager mod mig af relevante antidoping-myndigheder, skrev danskeren i et opslag på Instagram.

CADF, som altså står bag den rapport, som DR, Politiken og VG har offentliggjort indhold fra, er en enhed finansieret af cykelsportens interessenter, herunder holdene, Den Internationale Cykelunion (UCI), arrangører og rytterne selv.

CADF har siden 2008 stået for antidopingarbejdet i cykelsporten. Lørdag meddelte UCI, at unionen har valgt at skifte udbyder, så det fra 2021 er Det Internationale Testagentur (ITA), der skal stå for testarbejdet.

ITA er nonprofit-enhed etableret med støtte fra Det Internationale Antidopingagentur (Wada).

Jakob Fuglsang afviser overfor BT, at han har samarbejdet med den italienske dopinglæge Michele Ferrari. Foto: Ernst van Norde Cykling - 3. feb. 2020 - kl. 19:24 Fuglsang afviser samarbejde med dopinglæge

Alexey Lutsenkoafviser ligesom sin holdkammerat alle rygter. Foto: Peter Dejong/AP Cykling - 4. feb. 2020 - kl. 11:29 Følger Fuglsang: - Jeg er ekstremt bekymret

 

26 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere