Nu taler Nicki om sin doping: Jeg er flov

- Jeg følte mig lidt som et offer for tiden, men det var jo stadigvæk mit valg at gøre det, lyder det i dag fra Nicki Sørensen

Hvad skete der egentlig, da Nicki Sørensen i 2015 indrømmede et dopingmisbrug? Journalist Brian Askvig udlægger sagen, som det skete dengang.

- Jeg er jo flov over, hvad der er sket. Jeg følte mig lidt som et offer for tiden, men det var jo stadigvæk mit valg at gøre det.

Erkendelsen kommer fra Nicki Sørensen og handler om et dopingmisbrug tidligt i hans karriere, som han i 2015 indrømmede overfor Anti Doping Danmark.

I en studieudsendelse hos TV2 i forbindelse med programmet Tour de ja-vu, reflekterer han for første gang over misbruget, miljøet dengang og hans bevæggrunde.

Nicki Sørensen, der fire gange blev dansk mester og i 2009 kørte solo i mål på 12. etape af Tour de France, fortæller, at han som ung rytter oplevede en ’generel kultur for doping’. Det skete fra karrierestart i 1998 til 'omkring 2004'.

Karrieren kulminerede 16. juli 2009, hvor Nicki Sørensen blev etapevinder i Tour de France. Foto: (Laurent Rebours/AP/Ritzau Scanpix
Karrieren kulminerede 16. juli 2009, hvor Nicki Sørensen blev etapevinder i Tour de France. Foto: (Laurent Rebours/AP/Ritzau Scanpix

Som ung CSC-rytter oplevede han, at det var sådan man gjorde, hvis man ville opnå noget stort i feltet.

- Jeg fik at vide fra professionelle cykelryttere, at det var sådan, det fungerede. Det var den eneste måde. Så tog jeg det svære valg at hoppe med på den vogn, lyder det fra en ærlig Nicki Sørensen i TV2-studiet.

Nicki Sørensen i rødt tager et sving sammen med tyske Jan Ullrich i 2002. Dengang var feltet i følge danskeren gennemsyret af doping. Foto: Thomas Sjørup
Nicki Sørensen i rødt tager et sving sammen med tyske Jan Ullrich i 2002. Dengang var feltet i følge danskeren gennemsyret af doping. Foto: Thomas Sjørup

Lidt hen i karrieren oplevede han en ændret holdning til doping i cykelsporten og besluttede sig for at stoppe sit misbrug, og han kørte med egne ord som ren atlet frem til sig karrierestop som 39-årig i 2014.

Anti Doping Danmark kom som nævnt med sin rapport med Nicki Sørensens indrømmelser i 2015, men forinden havde Michael Rasmussen både skrevet i sin bog og forklaret over for Anti Doping Danmark, at Nicki Sørensen og han selv dopede sig på CSC Tiscali, hvor også Michael Rasmussen kørte i 2002.

Han har ligeledes beskrevet, hvordan Nicki Sørensen ved OL i 2004 dopede sig med Cortison.

- Det er ikke vejen frem, lyder det i dag om doping fra sportsdirektør Sørensen. Foto: REUTERS/Eric Gaillard/Ritzau Scanpix
- Det er ikke vejen frem, lyder det i dag om doping fra sportsdirektør Sørensen. Foto: REUTERS/Eric Gaillard/Ritzau Scanpix

I dag er Nicki Sørensen sportsdirektør og performance coach for World Tour-holdet Israel Start-Up Nation, der har danske Mads Würtz Schmidt på holdet.

Og han er med på, at man kan stille spørgsmålstegn ved hans rolle i cykelsporten, når han skal rådgive unge ryttere. I forbindelse med doping er han dog klar i mælet overfor TV2:

- Det er ikke vejen frem, lyder meldingen.

Se også: Dansk klatrer tæt på Touren: - Jeg er lidt nervøs

Foto: Ernst van Norde Cykling - 26. jun. 2020 - kl. 14:27 Ballade med dansk Tour-start

Se også: Ny udvikling efter balladen

Se også: Froome-hjælper knaldet: Udelukket

Nicki Sørensen er flov over sit dopingmisbrug tidligt i karrieren, fortæller han nu. Foto: Claus Bonnerup
Nicki Sørensen er flov over sit dopingmisbrug tidligt i karrieren, fortæller han nu. Foto: Claus Bonnerup
 

116 kommentarer
Vis kommentarer