Ny bog afslører kæmpe sviner fra Riis: - For fed til at vinde

I en ny Lars Bak-bog fortæller hovedpersonen selv om et særdeles ublidt første møde med Baks store idol, Bjarne Riis

Riis var ikke ligefrem begejstret for Lars Baks kampvægt i 2001. Foto: Claus Bonnerup
Riis var ikke ligefrem begejstret for Lars Baks kampvægt i 2001. Foto: Claus Bonnerup

De fleste ved, at man som cykelrytter med ambitioner om mere end bare at komme fra a til b på en nogenlunde overskuelig tid skal være i god form. Rigtig god form. Med alt hvad dertil hører.

Som professionel cykelrytter er den rette vægt ofte forskellen på succes og fiasko, og derfor går ryttere, sportsdirektører og ledere højt op i det.

Ikke mindst den danske holdejer for Team Waoo, Bjarne Riis, er notorisk kendt for at være ekstremt vægtfokuseret og selv mener at kunne spotte de ryttere, der har mere med i bagagen end godt er.

I en ny Lars Bak-bog 'Hjælperytteren', som udkommer mandag 20. august, fortæller den danske Lotto-rytter selv om sit første møde med den danske boss. Et møde, som blev særdeles ublidt. Bak blev i hvert fald påskrevet af Riis, da Bak var af sted til VM i Lissabon i 2001 som U23-rytter:

Lars Bak (nr. 3 fra venstre i cykeltøj) i sin tid på Bjarne Riis' succesrige cykelhold Team CSC. Foto: All Over Press
Lars Bak (nr. 3 fra venstre i cykeltøj) i sin tid på Bjarne Riis' succesrige cykelhold Team CSC. Foto: All Over Press
 

'Vi sidder ved aftensmaden på hotellet i Lissabon, da Bjarne kommer ind i lokalet. Jeg sidder ved et bord med de andre U23-ryttere. Vores ledere fra Danmarks Cykle Union sidder ved et bord ved siden af, og de øvrige ryttere må også have været der et sted.'

'Bjarne Riis kommer direkte hen til mig og begynder at svine mig til. Han tager fat i siden på mig og spørger, om jeg virkelig forestiller mig, at jeg kan blive noget på den bjergagtige VM-rute, når jeg er så fed, som jeg er. Hvad skulle jeg sige? Han havde vundet Touren og været professionel i 15 år. han måtte jo vide, hvad han talte om (...).'

Richard Virinque på vej ind i bilen væk fra journalisterne. Foto: Erik Gaillard. Sport og Spil Da Touren mistede sin uskyld: Nøgne ryttere måtte lade sig undersøge

Michael Rasmussen har fundet lykken i Holbæk, hvor han og kæresten Christina flyttede ind i et lille hus tæt på vandet. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Her er Michael Rasmussens nye liv og kæreste

'Det hele varer vel ti minutter, og han taler udelukkende til mig. Han henvender sig slet ikke til de andre, og jeg kan godt mærke på dem, at de også synes, det er mærkeligt. Jeg tænker okay, jeg har aldrig talt med ham før, måske er det hans måde at kommunikere på. Han lader mig i hvert fald forstå, at han ikke er ovenud imponeret af mig,' afslører Lars Bak i sin bog.

Lars Bak er still going strong. Foto: Claus Bonnerup
Lars Bak er still going strong. Foto: Claus Bonnerup
 

Her omkring 17 år senere griner Lars Bak af episoden med Bjarne Riis. En episode, som de to aldrig siden har snakket om, lyder det grinende fra hovedpersonen i en snak med Ekstra Bladet.

- Vi har aldrig fået rundet den af. Men det behøver vi heller ikke.

- Bjarne er jo en speciel mand på godt og ondt. Han kan komme med nogle bemærkninger, hvor man bagefter tænker, 'puha'. Men han kommer også med bemærkninger, hvor du får så meget gåpåmod og motivation.

- Han er en hård mand. Og det har han selv haft succes med. Han lægger ikke fingre imellem. Men jeg kan godt lide ham. Og det var ikke på grund af ham, jeg forlod CSC, det var fordi, jeg ville køre Touren. Det vil jeg gerne understrege, fortæller Lars Bak.

Camilla Pedersen under løbetræning på strandpromenaden i Calpe i Spanien. Hendes ultimative mål er en podieplacering ved det prestigefyldte Hawaii Ironman. Foto: Ernst Van Norde. Sport og Spil Mirakel med mangler: Jeg lever gerne ti år mindre, hvis jeg så bare har levet fuldt ud

Bogen om Bak er skrevet sammen med den tidligere DR-sportsjournalist Carsten Ritter og har været undervejs siden 2011.

Bogen er en fortælling fra Lars Baks 17 år på landevejene som professionel, og Bak selv er godt tilfreds med det endelige resultat.

- Jeg havde på forhånd sagt til Carsten, at jeg ikke ville hænge nogen ud og tale dårligt om andre. Hvis det blev en cykelbog, så var jeg på. Og sådan blev det.

- Alt, hvad der er i den bog, kan jeg stå inde for. Jeg er stolt over den. Den fungerer ligesom et slags stempel over min karriere. Det stressede mig faktisk lidt i starten, for jeg ville jo gerne have, folk fik noget at vide, de ikke vidste i forvejen.

- Det, håber jeg, er lykkedes. Så jeg er stolt over den, og jeg bliver da også stolt, hvis folk kan lide at læse den.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

- Har du selv et favoritkapitel i bogen, som du vil fremhæve overfor potentielle købere af bogen?

- Så må det være det kapitel, hvor jeg fortæller om mit voldsomme styrt op mod Touren i 2016 (knækkede knogler og knækket håb, red.). Der var ingen, der troede på, at jeg kom til at køre Touren det år. Når jeg tænker tilbage på det, kan jeg da godt tænke, at det var for voldsomt. At jeg måske skulle have droppet at forsøge at blive klar.

- Men det er ligesom det, der har været kernen i min karriere. At jeg aldrig har givet op, fortæller Lars Bak.

Og det er altså den indstilling, der har gjort ham til en endog yderst værdsat hjælperytter, som også undervejs i sin karriere visse steder er blevet kaldt 'verdens bedste hjælperytter'.

Hvad fremtiden bringer for Lars Bak, vil han ikke selv afsløre - endnu. Han bekræfter, at han har fået et tilbud om en ny kontrakt hos Lotto, og at han trods sine 38 år gerne vil fortsætte karrieren.

Bogen 'Lars Bak - Hjælperytteren' er skrevet af den tidligere DR-sportsjournalist Carsten Ritter og udkommer på forlaget Peoples Press 20. august.

Se også: Dansk cykelstjerne i ny bog: 'Riis ville ikke slippe mig'

Se også: Fuglsangs teenage-kæreste afviste berømt rival

Se også: Fuglsang om sin forbudte kærlighed: ‘Det er jo direkte pinligt’

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere