Ny dansk Tour-bommert: Udnævnte forkert målby

Odense og ikke Nyborg var målby i den pressemeddelse, som Københavns Kommune ved en fejl kom til at sende ud

Her er ruterne. Ekstra Bladets cykelkommentator og tidligere professionelle cykelrytter Michael Rasmussen kommenterer her planen. Producer: Martin Lorentsen

Ved en fejl kom det allerede onsdag frem, at København skal være start-by for Tour de France, og da det torsdag blev officielt, at løbet indledes i den danske hovedstad, så opstod en ny bommert.

Københavns Kommune var formentlig ved at revne af stolthed, da der skulle sendes en pressemeddelelse ud, og i farten kom de klokken 10.40 - ti minutter efter offentliggørelsen - til at sende den forkerte af slagsen ud.

- Første etape er en 10 km lang enkeltstart i hjertet af København. Anden etape går fra Roskilde til Odense, og tredje etape fra Vejle til Sønderborg, lyder det i pressemeddelelsen, der inkluderede hele to fejl.

Mest interessant er det, at målbyen på anden etape står til Odense.

Det er nemlig også det, der hele tiden har været planen, når det danske Tour-projekt har været præsenteret.

At der findes en pressemeddelelse, hvor navnet Odense stadig indgår, kunne tyde på, at det først i sidste øjeblik er blevet besluttet, at Nyborg skulle overtage pladsen som målby fra Odense, men officielt har der været arbejdet på det i flere måneder.

På dagens pressemøde fortalte Tour de France-chef Christian Prudhomme om valget af Nyborg i stedet for Odense, og det skyldes sportslige hensyn.

- Det er meget vigtigt at have målstregen så tæt på broen som muligt, fordi vinden er god, lød det fra Prudhomme.

Sidevinden på broen kan bruges til at splitte feltet, og havde målbyen været Odense, så ville man mindske muligheden for et eventuelt udbrud til at køre hjem.

Også kilometerantallet på den indledende enkeltstart var forkert i København Kommunes pressemeddelse, men man var hurtig til at rette bommerten.

Ni minutter efter, at den forkerte meddelelse var sendt ud, så skrev kommunen ud med den rigtige meddelelse, hvor de to fejl var rettet.

Det ved vi om Tour de France Grand Départ i Danmark

- Hele Tour de France feltet kommer til Danmark for at køre de tre første etaper i sommeren 2021.

- Starten i Danmark har fået sloganet "The greatest cycling race in the world meets the best cycling city in the world".

- 900.000 tilskuere forventes at overvære de tre etaper i Danmark.

- Budgettet for den danske Grand Départ er sat til 88 millioner kroner.

- Tour de France transmiteres i 190 lande og har rundt regnet 3,5 milliarder tv-seere under løbet verden over.

- Dagen efter den tredje etape afholdes hviledag, og holdene flyver til Frankrig.

Sådan kommer de tre etaper til at se ud:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Sport og Spil Chris Anker: Jeg glæder mig til at få hår på benene

Jan Ullrich har kæmpet på mange fronter, men når de forkerte lokker ham, har han svært ved at bide tænderne sammen og takke nej, siger vennerne. Foto: Joel Saget/Ritzau Scanpix Sport og Spil Vennerne om Jan Ullrichs nedtur: For nem at lokke

Michael Valgren i aktion i dette års Tour de France. Foto: AP. Sport og Spil Gulddrengen Valgren scorer kassen: Så meget tjener de danske stjerner

Se også: - Det er en kæmpebrøler

65 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere