Nye anti-doping-tiltag bringer Bjarne Riis i farezonen

Den internationale cykleunion UCI annoncerer skrappere kurs mod doping og vil lave baggrundstjek af sportsdirektører og læger, før holdene får udstedt licens

Arkivfoto: Claus Bonnerup
Arkivfoto: Claus Bonnerup

Vurderer den internationale cykleunion UCI i fremtiden at sportsdirektører og læger tilknyttet et cykelhold ikke er 'egnede og hæderlige' til at arbejde i moderne cykelsport, agter unionen at nægte holdet licens. Det meddeler UCI fredag i en pressemeddelelse.

Det ny tiltag, som er et af mange i kølvandet på CIRC-rapporten om doping og korruption i cykelsporten, kan ramme den gamle garde af tidligere topryttere, som i dag har stor magt i feltet - heriblandt kontroversielle managere som Bjarne Riis og Alexandre Vinokourov, som UCI-præsident Brian Cookson tidligere har været ude med riven efter.

Et baggrundstjek af sportsdirektører og læger ligger Cookson meget på sinde, og nu indfører han altså en såkaldt 'fit and proper'-test - en evaluering af, om en person er 'egnet og hæderlig'. Cookson ser den som en måde, hvorpå man kan få tvivlsomme personer presset ud af sporten, selv om der ikke foreligger konkrete beviser for medvirken til doping.

Se også: UCI-præsident glæder sig til dansk dopingrapport

Ingen navne bliver nævnt i pressemeddelelsen, men Cookson har tidligere ikke været tilbageholdende med at nævne Riis og Vinokourov som to managere, som kunne blive ramt af en 'fit and proper'-test.

Cookson opfordrede i oktober i Ekstra Bladet Riis og Vinokourov til af aflægge forklaring CIRC, og den opfordring fulgte de begge. Der kom dog ikke noget specielt opsigtsvækkende ud af rapporten. I store træk var rapporten en gentagelse af allerede kendt stof.

UCI indfører ikke desto mindre en stribe nye tiltag, og Cookson understreger, at disse nye skridt demonstrerer UCI's vilje til at sikre, at det er rene cykelryttere, der vinder cykelløb, og at dopingsyndere bliver fældet.

- UCI er nu en ganske anden organisation end for blot få år siden, og vi sikrer, at lektien bliver lært, og at fejl ikke bliver gentaget, siger Cookson i pressemeddelelsen.

Se også: Jaksche: Bring politiet ind i dopingkampen

Blandt de øvrige nye tiltag kan nævnes:

  • Samarbejde med det internationale antidopingagentur WADA og andre eksperter om at analysere nye produkter og metoder for at fastslå, hvad der bør føjes til listen over forbudte stoffer
     
  • Samarbejde med WADA om at afkorte sagsbehandlingstiden for sager med det biologiske pas
     
  • Samarbejde mellem cyklingen antidoping-organisation CADF, civile myndigheder, politimyndigheder og toldmyndigheder via en nyligt udpeget 'efterretnings-manager' i CADF. Samarbejdet skal sikre, at information indsamlet i efterforskning af dopingkriminalitet deles.
     
  • Relancering af UCI's whistleblower-program, hvor ryttere og ansatte på cykelholdene kan henvende sig med oplysninger om overtrædelser af antidopingreglerne. Licensholdere har nu ifølge WADA's regelsæt gældende fra 2015 pligt til at anmelde overtrædelser.
     
  • Opfordring til CADF om at øge dopingkontrollen om natten, hvis det anses for nødvendigt.

UCI har etableret en intern 'task force', som skal sikre, at anbefalingerne i CIRC-rapporten bliver ført ud i livet.

Se også: Eks-doper: 'De gamle' skal ud af cykelsporten

1 af 2 UCI-præsident Brian Cookson iværksætter en stribe nye tiltag mod doping i kølvandet på CIRC-rapporten om doping og korruption i cykelsporten. (Foto: AP).
2 af 2 Arkivfoto: Claus Bonnerup
97 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere