Nyt tiltag latterliggøres på sociale medier: Dansk cykel-kok er rasende

I næste sæson vil den internationale cykleunion ikke bare teste for skjulte motorer i cyklerne og ulovlig medicin i rytternes blod. Også længden på rytternes sokker skal nu tjekkes

Tom Dumoulin fra Team Sunweb holder sig vist inden for reglerne her ved teampræsentationen forud for årets Giro d'Italia. (Foto: AFP).
Tom Dumoulin fra Team Sunweb holder sig vist inden for reglerne her ved teampræsentationen forud for årets Giro d'Italia. (Foto: AFP).

I årevis har den internationale cykleunion UCI ført kamp mod den teknologiske udvikling i et forsøg på at mindske dens indflydelse på rytternes præstationer. Team Skys nubrede og minimalt præstationsfremmende dragter til brug i enkeltstarter er derfor blevet bandlyst, og nu genopliver unionen et gammelt forbud mod lange sokker.

Fra 2019 må rytternes sokker maksimalt nå op til midten af skinnebenet. Formålet med reglen, som på de sociale medier latterliggøres i stor stil, er at sikre, at rytterne ikke opnår for eksempel aerodynamisk fordel af knæsokker.

Illustration fra UCI's regelbog.
Illustration fra UCI's regelbog.
 

’Det er forbudt at bære ikke-væsentlige beklædningsgenstande eller genstande, der er beregnet til at påvirke en rytters præstation, såsom at reducere luftmodstand eller modificere rytterens krop (kompression, strækning, støtte)’, hedder det i UCI’s regelbog paragraf 1.3.033.

Forbuddet mod lange sokker kommer i en tid, hvor UCI synes at have en del alvorligere ting at bekymre sig om. Det får mange til at skose unionen på de sociale medier.

Med bidende sarkasme bemærker en bruger på Twitter, at 'sokke-doping' har fundet sted i årevis, mens en anden spekulerer i, at UCI næste år vil foretage uanmeldte sokke-kontroller uden for konkurrence.

Teammanager på Matti Breschels EF Education First-mandskab, Jonathan Vaughters, skriver ironisk på Twitter, at UCI lykkeligvis fokuserer på de vigtige ting, mens den danske kok på Trek-Segafredo, Kim Rokkjær, raser over UCI's prioritering.

Rokkjær indledte torsdag et offentligt forsvar for den netop dopingdømte tidligere Trek-rytter André Cardoso, som efter Rokkjærs opfattelse er uskyldigt dømt. Danskeren opfordrer derfor andre ryttere til at tage Cardosos parti og endog støtte ham økonomisk.

'Det pisser mig af, at UCI har mere travlt med at tale om, hvor højt man må trække sine strømper op,' skriver Rokkjær på Twitter.

Hvilken sanktion, der pålægges en rytter med for lange sokker, er ikke specificeret i UCI’s regler, men han vil givetvis ikke få starttilladelse, før han har skiftet sokker - hvis ellers UCI kan drive nogle af unionens kommissærer til i ramme alvor at udføre kontroller ved teambusserne.

Se også: Farcen er total: NUL løn til dansk talent

Se også: Kyllingen: Giv dog Armstrong en ny chance

Foto: AP Cykling - 14. dec. 2017 - kl. 12:57 Froome giver igen med klar besked: 'Ikke noget at skamme sig over'

Chris Froome bør suspenderes, lyder det. Foto: AP Cykling - 18. dec. 2017 - kl. 18:04 Opfordring til Team Sky: Suspendér Froome nu

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen