Økonomisk rod koster dansk EM-deltagelse

Danmarks Cykle Union har historisk dårlig økonomi, og det betyder, at de mandlige cykelryttere ikke kommer til EM, mens kvinderne selv betaler

Mads Würtz Schmidt vandt i september sidste år VM-guld i enkeltstart i U23-klassen. Dårlig økonomi i DCU holder ham og de øvrige danske herre-ryttere væk fra EM. Foto: AP.
Mads Würtz Schmidt vandt i september sidste år VM-guld i enkeltstart i U23-klassen. Dårlig økonomi i DCU holder ham og de øvrige danske herre-ryttere væk fra EM. Foto: AP.
Følg Cykling

I tre år i træk har Danmarks Cykle Union leveret et stort underskud. Egenkapitalen er væk, og kun et lån på tre millioner kroner fra Danmarks Idræts-Forbund holder liv i unionen.

Det økonomiske rod i den engang velpolstrede union, som årligt som ’verdensklasseforbund’ får ti millioner kroner i støtte af offentlige midler, får nu sportslige konsekvenser.

Ingen ryttere fra den danske herre-elite kommer til start ved de europæiske mesterskaber, fordi der ganske enkelt ikke er økonomi til det.

- Vi bruger de penge vi har på VM og håber, at vi kan vinde medaljer ved det mesterskab, siger U19-landstræner Henrik Simper til TV 2 Sport.

I år er det første gang, at de professionelle ryttere kan stille op til EM, der har været kørt siden 1995 for U23-ryttere, men det kommer altså ikke Jakob Fuglsang og co. til gode. Heller ikke U23-rytterne med enkeltstartsverdensmester Mads Würtz Schmidt i spidsen stiller til start.

De er end ikke blevet spurgt, om de har lyst, konstaterer TV 2 Sport.

Nogle af pige- og damerytterne tager imidlertid af sted på egen hånd. De sørger selv for transport, hjælpere, massør og mekanikere, oplyser Henrik Simper.

- Jeg er ikke klar over, hvad det kommer til at koste pigerne hver især, siger Henrik Simper og kalder det økonomisk ansvarlighed, at DCU ikke bruger penge på EM, hvor superstjernen Peter Sagan er hovednavn.

- Vi har valgt at bruge ressourcerne på verdensmesterskaberne. Var pengene ikke et problem, så kunne vi godt have fundet på at stille et hold, siger Henrik Simper til TV 2 Sport.

Officielt: Her er Sagans nye hold

Dansk cykelrytter vinder etape i norsk løb

Historisk OL: Her er prisen pr. dansk medalje

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.