Annonce:
Annonce:

Øv! Mads P. slået på stregen

Mads Pedersen blev overhalet på de sidste meter af irske Sam Bennett, der vandt 2. etape af Vuelta a Espana

Sam Bennett jubler over sin sejr med danske Mads Pedersen (til højre) på andenpladsen. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Sam Bennett jubler over sin sejr med danske Mads Pedersen (til højre) på andenpladsen. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling

Den irske cykelrytter Sam Bennett (Bora) sprintede sig lørdag til sejren på 2. etape af Vuelta a Espana.

Bennett var hurtigst i en massespurt på opløbsstrækningen i hollandske Utrecht.

Danske Mads Pedersen (Trek) åbnede spurten og lå længe forrest, men på de sidste meter blev han overhalet af den hurtige irer.

31-årige Bennett har ellers haft en sløj sæson, så lørdagens triumf redder en stor del af 2022 for Bora-sprinteren, der nu er oppe på sammenlagt fire etapesejre i Vueltaen i karrieren.

Mens Mads Pedersen måtte tage til takke med andenpladsen, så blev det til en belgisk tredjeplads ved Tim Merlier (Alpecin).

I den samlede stilling er hollandske Mike Teunissen (Jumbo-Visma) ny mand i førertrøjen. Teunissen overtager førstepladsen fra landsmanden og holdkammeraten Robert Gesink.

Jumbo-Visma-holdet indledte fredag Vueltaen med en sejr, da etapeløbet åbnede med en holdtidskørsel.

På lørdagens forholdsvis flade etape over 175 kilometer forsøgte flere ryttere at komme væk i udbrud.

Det lykkedes da også fem mand at komme afsted, og midtvejs på etapen havde de fået et forspring på godt et halvt minut.

Det var dog langtfra nok til at holde feltet på afstand, og med 60 kilometer tilbage var der samling.

Lidt senere angreb Luis Angel Maté (Euskaltel), og det blev til godt 20 kilometer i soloudbrud for den spanske lykkeridder.

Ligesom det var tilfældet i Tour de France, som blev indledt med tre etaper i Danmark, så er de første tre dage af Vueltaen henlagt til Holland.

Vueltaen består af 21 etaper og slutter om tre uger i Madrid.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: