Officielt: CADF ønsker ikke Fuglsang-sag åbnet

CADF, som har efterforsket Astana og Jakob Fuglsang for påstået forbindelse til dopinglægen Michele Ferrari, meddeler, at man ikke har ønsket at åbne en disciplinærsag

I en udtalelse, som CADF har sendt til Ekstra Bladet onsdag, fastslås det, at CADF nøje har gransket resultatet af den efterforskning, som blev iværksat sidste år på grund af vedholdende rygter om, at Astana, Fuglsang og den kasakhiske rytter Alexey Lutsenko skulle have samarbejdet med den livstidsudelukkede læge Michele Ferrari. Foto: Reuters/Scanpix/AP. Redigering: Martin Ekelund/Niels Nedergaard.

Afsløringen af den efterforskning, som antidopingorganisationen CADF har iværksat af Astana, har i vide kredse tilsværtet Jakob Fuglsangs omdømme, men nu understreger CADF, at organisationen ikke ønsker en dopingsag åbnet.

I en udtalelse, som CADF har sendt til Ekstra Bladet onsdag, fastslås det, at CADF nøje har gransket resultatet af den efterforskning, som blev iværksat sidste år på grund af vedholdende rygter om, at Astana, Fuglsang og den kasakhiske rytter Alexey Lutsenko skulle have samarbejdet med den livstidsudelukkede læge Michele Ferrari.

Man må altså kunne konkludere, at intet i efterforskningen, som er udført af et bureau ved navn Sportradar, har kunnet bekræfte de forlydender om ulovligt samarbejde, som har forfulgt Fuglsang, siden han tidligt i 2019 blomstrede op og begyndte at vinde og sikre sig podieplaceringer på stribe.

‘CADF bekræfter efter nøje gennemgang af rapporten, at CADF ikke har sendt rapporten til UCI (den internationale cykleunion, red.) med henblik på at indlede disciplinær procedure mod de omtalte individer og det omtalte hold,’ lyder det i udtalelsen.

Ekstra Bladet har kontaktet Jakob Fuglsang for en kommentar, men han ønsker ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt om sagen.

CADF beklager i erklæringen dybt, at rapporten er kommet til offentlighedens kendskab. Rapporten blev delt i streng fortrolighed og på sikker vis, skriver CADF, med et udvalg af antidoping-organisationer og politimyndigheder.

‘CADF har behandlet indholdet af rapporten med ekstrem diskretion. På intet tidspunkt blev indholdet delt med tredjepart, herunder medierne,’ lyder det i CADF’s erklæring.

‘CADF beklager dybt, at rapporten blev lækket,’ lyder det videre. CADF slår fast, at en efterforskning nu er iværksat med henblik på at ‘forstå, hvordan dokumentet blev offentliggjort og forhindre det i at ske igen.’

158 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere