Officielt: Her er de 22 Tour-hold

Tour de France satte torsdag navne på de 22 hold i årets løb. De fire wildcards blev uddelt som forventet

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

Tre franske hold og et enkelt belgisk blev vinderne, da arrangøren af Tour de France torsdag uddelte wildcards til verdens største cykelløb.

Tre af de fire wildcards gik til henholdsvis Cofidis, Direct Energie og Fortuneo-Vital, som alle var med på rundturen i Frankrig sidste år.

Det sidste wildcard gik til det belgiske Wanty-hold. Holdet får debut i det hårde etapeløb.

I alt 22 hold deltager i Tour de France.

18 af dem er sikret automatisk adgang via deres status som World Tour-hold.

Blandt dem Astana, som formentlig tropper op med Jakob Fuglsang og yderligere et par danskere på holdkortet.

Både Jesper Hansen og Michael Valgren har sagt, at de er inde i billedet til en plads på Tour de France-holdet.

Det skete, efter Fuglsang selv havde proklameret, at han får mindste to af holdets øvrige tre danskere omkring sig, når han til sommer kører Touren som kaptajn på Astana-holdet.

Astanas sidste dansker er Matti Breschel.

Også en række af de øvrige deltagende hold har danskere på lønningslisten.

Det gælder Katusha (Michael Mørkøv og Mads Würtz Schmidt), Lotto Soudal (Lars Bak), Sunweb (Søren Kragh Andersen), Trek (Mads Pedersen) og Orica-Scott (Christopher Juul-Jensen og Magnus Cort).

Tour de France afvikles i 2017 fra 1. til 23. juli.

Se også: Holdkammerat garanterer: Tour-vinder har aldrig dopet sig

Se også: Led af depression og alkoholmisbrug: Tidligere verdensmester fundet død

Se også: Angav Armstrongs dopinglæge: Nu betaler han prisen - igen

Med en kort lukketid på et kamera i bevægelse
lykkedes det Tariq at tage dette anderledes
billede af danske Simone Tetsche Christensen
i den røde dragt.
- Det er fedt at tage sådan et billede, hvor
omgivelserne omkring Simone ikke er 100
procent skarpe. Jeg føler ikke, at OL-dækningen altid er lige så resultatorienteret som til fodboldkampe. Der er vild action over det her billede, siger fotografen. Foto: Tariq Mikkel Khan Foto OL var det vildeste

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere