OL-helt på vej i fængsel: Skyldig i narkohandel

Jack Bobridge var med til at vinde OL-sølv for Australien i 2016. Året efter kastede han sig over handel med ecstasy-piller, har retten nu fastslået

Jack Bobridge (anden fra venstre) var med til at vinde sølv ved OL i 2016. Nu er han kendt skyldig i narkohandel. Foto: Bryn Lennon/Getty Images
Jack Bobridge (anden fra venstre) var med til at vinde sølv ved OL i 2016. Nu er han kendt skyldig i narkohandel. Foto: Bryn Lennon/Getty Images

Den tidligere professionelle cykelrytter Jack Bobridge risikerer at skulle opleve et fængsel indefra i den nærmeste fremtid.

Torsdag dansk tid blev 29-årige Bobridge kendt skyldig i at have medvirket i narkohandel med flere hundrede ecstasy-piller. Pillerne blev handlet ad fire omgange i den australske by Perth i 2017 - året efter at Jack Bobridge vandt sølv ved OL i holdforfølgelsesløb for Australien.

Han stod tiltalt for at have leveret pillerne til en anden eks-cykelrytter, newzealænderen Alex McGregor, der blev opdaget, da han solgte 50 ecstasy-piller til en politiagent.

Bobridge nægtede sig skyldig hele vejen gennem retssagen, men erkendte, at han selv udviklede et stofmisbrug mod slutningen af karrieren, fordi han forsøgte at dulme sine leddegigt-smerter med både kokain og ecstasy.

En sygdom, der fik ham til at opgive karrieren efter 2016-sæsonen.

Artiklen fortsætter under billedet..

I 2009 blev Jack Bobridge U23-verdensmester i enkeltstart. Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix
I 2009 blev Jack Bobridge U23-verdensmester i enkeltstart. Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix
 

Beskyldte hinanden
De to tiltalte cykelryttere kan ikke ligefrem beskyldes for at dække over hinanden i sagen.

I stedet for at indrømme sin egen rolle påstod Jack Bobridge, at Alex McGregor selv sørgede for at skaffe pillerne.

Til gengæld hævdede McGregor, at Bobridge skaffede pillerne, så McGregor kunne videresælge dem på diskoteker i Perth. Overdragelsen fandt angiveligt sted i Bobridges hjem og i et fitness-center ejet af Bobridge.

Ifølge McGregor udnyttede de to eks-cykelryttere deres fælles interesse for cykling ved at tale i koder konstrueret af cykelrelaterede udtryk.

Jack Bobridge får sin dom i juli.

Et af de største talenter
At Jack Bobridge nu er kendt skyldig, er lidt af af en nedtur for australieren, som ellers var et af australsk cykelsports allerstørste talenter, hvilket han understregede, da han i 2009 blev U23-verdensmester i enkeltstart og australsk mester for seniorer i både linjeløb og enkeltstart

I 2011 blev han verdensmester i holdløb med det suveræne australske 4000 meter-hold, der også omfattede Rohan Dennis, Luke Durbridge og Michael Hepburn, ligesom han blev individuel verdensmester på distancen.

På den individuelle distance er han stadig indehaver af verdensrekorden med imponerende 4.10.534 minutter, hvilket er 4,5 sekunder hurtigere end Lasse Norman Hansens olympiske rekord.

Jack Bobridge nåede i alt at vinde seks verdensmesterskaber, syv australske mesterskaber og to OL-sølvmedaljer (4000 meter holdforfølgelse i 2012 og 2016), inden han stoppede karrieren.

Bobridge med guldmedajlen efter VM-sejren i 2011. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Bobridge med guldmedajlen efter VM-sejren i 2011. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
 

Formel 1 - 23. maj. 2019 - kl. 06:59 Stadig irriteret: Respektløst af Kevin

Se også: Vandt sin anden etape: Nu skrider han

Sport og Spil Eksperten advarer i F1-manager: Pas på dem!

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere