OL-vinder gemte på grum hemmelighed - mistede kontrollen

Mountainbike-rytteren Jenny Rissveds åbner op om sin dystre fortid, som hun stadig er mærket af i dag

OL-guldvinderen Jenny Rissveds levede i årevis et liv, som var præget af depression og spiseforstyrrelse. Foto: All Over
OL-guldvinderen Jenny Rissveds levede i årevis et liv, som var præget af depression og spiseforstyrrelse. Foto: All Over

Man ser sjældent en elitesportsmand eller -kvinde åbne helt op og fortælle om sine dybeste og mest intime hemmeligheder.

Det er ikke desto mindre, hvad mountainbike-OL-guldvinderen fra Rio, svenske Jenny Rissveds, har gjort i et langt interview til SVT.

Her tager den 24-årige bladet fra munden og beretter om, hvordan hun op til OL både både led af en spiseforstyrrelse og en depression, og at hun i dag mærker efterdønningerne af de tabuiserede lidelser.

- Det begyndte i 2015, hvor jeg levede et destruktivt liv. Det er meget nemt at skjule, hvilket jeg tror, at man gør det, fordi man skammer sig, fortæller Rissveds og uddyber:

- Stress er ret respekteret, da det viser, at du arbejder for meget; at du er drevet. Men når det viser sig, at du ikke kontrollerer dig selv, at du ikke står ud af sengen, at du begynder at græde af mærkelige grunde, og at du ikke sover om natten, bliver det mere sygeligt. Så er det ikke lige så respekteret mere, og folk ser dig ikke som et drevet menneske.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Op til OL i Rio levede Jenny Rissveds et liv, som ingen kendte til. Foto: Tariq Mikkel Khan
Op til OL i Rio levede Jenny Rissveds et liv, som ingen kendte til. Foto: Tariq Mikkel Khan

I dag er Rissveds kommet sine lidelser til livs. Hun tager dog stadig medicin. Foto: Robert Henriksson/Ritzau Scanpix
I dag er Rissveds kommet sine lidelser til livs. Hun tager dog stadig medicin. Foto: Robert Henriksson/Ritzau Scanpix

- Med en spiseforstyrrelse handler det om, at du ikke har nogen karakter. Som om at jeg er fuldstændig karakterløs. Men det handler ikke om det. Det handler om, at hjernen er ude af balance; at du ikke kan tænke klart.

Rissveds åbnede for første gang op for sin historie på det sociale medie Instagram, og hun fortæller, at hun gjorde det for at komme tabuiseringen til livs. Noget som hun mener desværre præger det samfund, vi lever i.

- Jeg ville fremhæve problemet og vise, at jeg også har været der. Der er så mange mennesker i samme situation som mig, og jeg forstår ikke, hvorfor det skal være så svært at tale om.

I dag er Rissveds kommet sin depression til livs, men hun tager stadig medicin og går i terapi. Hun fortæller, at hun stadig træner meget, men at hun er meget opmærksom på ikke at blive fanatisk. Spiseforstyrrelsen er hun også kommet af med.

- Det er helt fantastisk at kunne spise uden at få angst. Jeg kan spise chips. Jeg kan spise pizza. Jeg kan spise noget, som jeg forbød mig selv at spise. Nu forsøger jeg bare at forblive i den følelse, siger OL-guldvinderen.

Efter triumfen i Rio vandt Jenny Rissveds prisen i kategorien 'Performance of the Year' foran blandt andre det svenske svømmefænomen Sarah Sjöström.

Se også: Dansker-epidemien fortsætter: Skriver kontrakt med storhold

 

Se også: Tempofænomen smadrer dansk timerekord - nærmer sig verdensrekord

Se også: Verdensmester havde spiseforstyrrelse: - Han kaldte mig fede gris

 

Mikkeline Kierkgaard kommenterer i februar vinter-OL for Discovery, men ellers har den tidligere skøjteprinsesse foretaget et skifte langt væk fra isen og rampelyset. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Husker du Danmarks skøjteprinsesse? Her er Mikkeline i dag

Linnéa Claeson har drømt om at spille i Danmark - verdens bedste liga - siden hun var lille. Derfor flyttede hun fra det centrale Stockholm til Ringkøbing - og er faldet godt til i både klub og by. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Håndboldspiller og feminist: Jeg burde ku' gå nøgen gennem byen uden nogen rørte ved mig!

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere