Olympisk mester i chok efter dopingtest: Nu er han sparket ud

BMC Racing Team tøvede ikke længe med at sparke den tidligere olympiske mester Samuel Sanchez ud i kulden, da også B-analysen af en dopingprøve var positiv for væksthormon

Samuel Sanchez stråler efter BMC-sejren på holdtidskørslen i Tour de France 2015. I dag har han ikke meget at smile ad. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Samuel Sanchez stråler efter BMC-sejren på holdtidskørslen i Tour de France 2015. I dag har han ikke meget at smile ad. Foto: Tariq Mikkel Khan.

Kort før midnat tikkede den ventede pressemeddelelse fra det i Californien baserede BMC Racing Team: Samuel Sanchez er fyret med øjeblikkelig virkning for brug af væksthormonet GHRP-2.

Den olympiske mester fra Beijing 2008 blev testet positiv for det ulovlige stof få dage før Vuelta a España, og han blev øjeblikkeligt suspenderet af holdet. Selv afviste han at have dopet sig og bad om en kontrolanalyse.

Den viste sig også at være positiv, kunne den spanske avis Marca berette onsdag, og få timer senere kom altså fyresedlen fra BMC Racing Team, som har haft Sanchez på lønningslisten siden 2014.

Sanchez nærmer sig med stormskridt de 40 år, og hans karriere må dermed være slut. Ifølge internationale antidopingregler står han til fire års karantæne.

Da han blev testet positiv 9. august afviste han resultatet med netop sin forestående pension som begrundelse:

- Jeg er 39 år og har været professionel i 19 år. Jeg er tæt på at slutte min karriere, så hvorfor skulle jeg rode mig ind i sådan noget?

- Dette kommer som en total overraskelse. Jeg kan ikke tro det, sagde Sanchez til det spanske nyhedsbureau EFE.

Se også: Dansk OL-guldvinder på krigsstien: 'Han er en kæmpe idiot'

Se også: Skandale før Vuelta-start: OL-vinder knaldet for doping

Se også: Afsløret som 19-årig: Nu lever historisk dopingsnyder nyt liv

Oleg Tinkovs respekt for Bjarne Riis blev på kort tid vendt til foragt, og til sidst gjaldt det alle danskere og alt dansk. Foto: Claus Bonnerup. Sport og Spil Sidste mand lukker og slukker

Tre af de største navne i professionel cykelsport i første halvdel af 00'erne var Lance Armstrong, Jan Ullrich og Team CSC's Ivan Basso. Alle tre blev fældet for doping. Foto: AP. Sport og Spil Dopingens mørke skygge

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen