Ordet fanger: TV2-vært under pres efter meget kæk udmelding

Stemmen, der guider danskerne gennem cykelløbene på TV2, er nødt til at stå ved sit ord - så nu skal han på en særdeles lang cykeltur

Der er kun 735 kilometer til Tour-start... (Foto: Peter Klint)
Der er kun 735 kilometer til Tour-start... (Foto: Peter Klint)

Dennis Ritter var helt og aldeles overbevist om, at løberen Almaz Ayana ville vinde kvindernes 5.000-meter-løb ved OL, og det valgte han at proklamere på en noget bombastisk facon.

TV2's faste cykelkommentator lovede nemlig, at han ville cykle til Frankrig, hvis det ikke skulle ske.

Både Vivian Cheruiyot og Hellen Onsando Obiri kom før favoritten, og medkommentatoren var ikke sen til at minde Ritter om hans spådom.

Men Ritter er en mand af sit ord, og derfor vil han nu gennemføre det, han lovede.

På sin nye Facebook side med navnet 'Ordet fanger - Dennis Ritter' har han fortalt, at han cykler til Tour de France-starten i Düsseldorf fra København til sommer.

Ritter fortæller, at han vil sammensætte et hold på 20 mennesker, der skal køre turen med ham.

Samtidig ser det ud til, at der er et samarbejdet med Scleroseforeningen, så det kunne tyde på, at det kom dem til gode, at der nu skal cykles langt.

Der er omkring 735 kilometer fra København til den tyske by.

Ekstra Bladet har forsøgt at fange TV2-kommentatoren til en uddybning, men han passer også tjansen som vært på TV2 News denne lørdag.

Her fortæller han om, hvorfor han nu må tage den lange cykeltur:

Se også: VM-vinder stopper karrieren

56 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere