Overfaldet under cykeltur torsdag: Sådan har Malene det

Blot to dage efter brutalt overfald i Sydafrikas hovedstad Pretoria, kørte 18-årige Malene Degn ind på en flot sjetteplads i UCI-løb

Det 18-årige mountainbike-talent Malene Degn er gjort af et helt særligt stof. I dag gennemførte hun nemlig et UCI-løb med en fornem placering, efter hun torsdag måtte igennem lidt af et mareridt.

18-årige Malene Degn kom cyklende på løbs-ruten i torsdags, da to mænd overfaldt hende og trak hende ind i et buskads. Her stak den ene mand af med hendes cykel, hvorefter den anden forsøgte et seksuelt overgreb.

Men trods den traumatiske begivenhed stillede hun i dag til start i løbet og gennemførte, fortæller landstræner Mads Bødker til Ekstra Bladet.

Se også: Trods voldeligt sexoverfald: Cykeltalentet Malene tilbage i sadlen

- Malene blev nummer seks. Men det var ikke det, som var det vigtigste. Det var langt vigtigere, at hun fik bearbejdet overfaldet ved at cykle forbi stedet mange gange, siger landstræneren.

- Hvordan har hun det her to dage efter overfaldet?

- Hun har det efter omstændighederne godt. Det er selvfølgelig noget, hun skal have bearbejdet, men så er det godt, at vi har en gruppe her på landsholdet, som kender hinanden gennem flere år. De er virkelig gode til at støtte op om hinanden, og der er ikke noget, som bliver holdt tilbage. Det er derfor, at vi fortæller så åbent om det. Vi har ikke behov for at holde det her skjult-

- Hvem tog beslutningen om, at hun skulle køre i dag?

- Det var 100 procent hendes egen beslutning. Vi har selvfølgelig haft lange snakke med hende. Men når hun mener, at hun var klar til at køre, ville det være absurd ikke at give hende lov.

Landstræner Mads Bødker overværede næsten situationen på nærmeste hold, da han kom cyklende efter punkteringen.

- Min cykel var punkteret, så derfor kørte jeg en anden og mindre udfordrende vej tilbage til startområdet. Her ser jeg en mand komme slæbende med Malenes cykel.

- Jeg råber alt, hvad jeg kan, men vælger ikke at forfølge ham, da jeg først og fremmest tænker på Malenes situation. Mit råb får åbenbart skræmt den anden person, så ham ser jeg flygte over et højt hegn længere fremme.

- Jeg kommer ret tæt på ham, men vil stadig ikke i kontakt med ham af frygt for, at han er besiddelse af et våben, fortalte han i pressemedelelse fra Dansk Cykle Union, der blev sendt ud fredag aften.

Se også: Dansk cykelrytter overfaldet i Sydafrika

Det danske mountainbike-landshold og Malene Degn er i Sydafrika indtil mandag, hvor de skal køre endnu et løb i Pietermaritzburg, der for to år siden var værter for VM.

- Det er rart, at vi ikke længere skal være i Pretoria. Hvis Pretoria 10 ud af 10 på en farlighedsskala er Pietermaritzburg nok en 3'er. Det er endelig meget betryggende at tænke på, siger den danske landstræner.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere