Overraskende udtagelse: Tekniknørd skal køre VM

Danmarksmester i enkeltstart, Martin Toft Madsen, er udtaget til VM sammen med World Tour-rytteren Søren Kragh Andersen

Den i den brede offentlighed ukendte Martin Toft Madsen vandt DM-guld i enkeltstart i juni i Vordingborg. Nu skal han køre VM. Foto: Claus Bonnerup.
Den i den brede offentlighed ukendte Martin Toft Madsen vandt DM-guld i enkeltstart i juni i Vordingborg. Nu skal han køre VM. Foto: Claus Bonnerup.
Følg Cykling

Noget overraskende er ingeniøren Martin Toft Madsen, som også er forsvarende danmarksmester i enkeltstart, udtaget til VM, som køres i Qatar om en måned.

Toft Madsen gav i juni selv Tour-parate temporyttere som Christopher Juul Jensen og Michael Valgren tørt på ved DM, og det belønner fungerende landstræner Anders Lund altså nu med en VM-plads. Siden DM har Toft Madsen kun kørt ét løb, nemlig Danmark Rundt, hvor han blev nummer tre på enkeltstarten.

Hans fokus har derudover alene ligget på VM i håb om en billet til ørkenlandet.

- Han har haft mulighed for at forberede sig meget specifikt til udfordringen siden midt i august. Det bliver rigtigt spændende, hvad det rækker til i Doha. Han har selv kørt sig til chancen for at måle sig selv med den absolutte verdenselite, siger Anders Lund til Danmarks Cykle Unions hjemmeside.

Martin Toft, som kører for kontinentalholdet Almeborg-Bornholm, betegner sig selv som en tekniknørd, der elsker at få udstyr og fysik til at spille optimalt sammen. Han er ingen stor fan af samlede starter, men foretrækker den ensomme kamp mod uret. Det fortalte han ved DM, da han var blevet hyldet som ny mester.

- Jeg arbejder meget med min position på cyklen og bruger meget tid på at optimere alt. Det handler om at køre med den rigtige kæde, de rigtige hjul, stel, styr, og det gælder om at holde power de rigtige steder, sagde Martin Toft Madsen dengang.

Den anden danske enkeltstartsrytter ved VM bliver World Tour-rytteren Søren Kragh Andersen, som kører for Giant-Alpecin. I modsætning til Toft Madsen gjorde han det hverken ved DM eller Danmark Rundt specielt godt, men alligevel skal han altså køre VM.

- Søren Kragh er et kæmpestort tempotalent og beviste i Tour of California (i maj, red.), at hans evner på enkeltstarten også matcher verdenseliten på de bedste dage. Der er stort perspektiv i at lade ham køre, og fortsætte med at udvikle sin enkeltstart, siger Anders Lund.

Landsholdet til herrernes linjeløb bliver udtaget 26. september. Der er plads til seks ryttere, og Søren Kragh Andersen bliver givetvis en af dem.

Krav til talenter: Betal selv VM-billet

Tre U23-danskere skal jagte metal ved VM i enkeltstart

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.