Overvinder alle odds: Deler fantastisk billede

Egan Bernal er i fremgang efter sit frygtelige styrt, der var tæt på at koste cykelrytteren førligheden

Egan Bernal vandt Giro d'Italia 2021, og colombianeren er i bedring efter flere operationer. Arkivfoto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
Egan Bernal vandt Giro d'Italia 2021, og colombianeren er i bedring efter flere operationer. Arkivfoto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
Følg Cykling

Fredag kom den besked og det billede, hele cykelverdenen har ventet på.

Egan Bernal gav et ok-signal og opmuntrende ord fra sin hospitalsseng i Colombia, hvor stjernerytteren er blevet behandlet og opereret efter sin kollision med en bus på en træningstur i sit hjemland.

- Jeg har haft 95 procent risiko for at blive lam og været ved at miste livet ved at gøre det, som jeg elsker, skriver Egan Bernal selv på Twitter og fortsætter.

- I dag vil jeg takke Gud, Clínica Universidad de La Sabana, alle specialister for at gøre det umulig, min familie, venner og alle jer, der har sendt mig tanker. Jeg er stadig på intensiv, hvor jeg venter på flere operationer, men alt vil blive godt med troen på Gud.

Tour de France-vinderen anno 2019 har været ilde tilredt, efter han kørte ind i bagenden af en bus.

Bernal er gået igennem en rygoperation og er desuden blevet behandlet for en kollapset lunge, en brækket knæskal og en brækket lårbensknogle i højre ben. Men operationerne er forløbet godt og uden komplikationer. Egan Bernal kan både bevæge arme og ben.

De alvorlige skader efterlader stor tvivl om Bernals sæson, hvor planen var, at han skulle deltage i årets Tour de France som et af årets helt store mål.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+