En 28-årig kvinde, der på tragisk vis kørte ind i cykelrytter Andreas Byskov Sarbo, som mistede livet, er blevet idømt en bøde på 1500 kroner for forseelsen.
Det oplyser Retten i Aarhus, der har behandlet sagen.
Ulykken skete under et cykelløb ved Odder.
Det var under løbets tredje etape, at 18-årige Andreas Byskov Sarbo blev ramt af bilen under en enkeltstart.
Bilisten kørte fra sin bopæl og kom kort efter til et lyskryds, hvor venstresving var forbudt grundet cykelløbet.
Kvinden har forklaret, at hun ikke så nogen skilte, der fortalte, at hun ikke måtte dreje til venstre.
Undervejs i sagen er det kommet frem, at anklagemyndigheden gik efter en straf på to måneders fængsel for uagtsomt manddrab og manglende agtpågivenhed.
Straffen kunne dog ifølge anklageren gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.
Du kan læse et stort interview med Andreas Byskov Sarbos far herunder.
Farens rørende afsked: Hylder sin afdøde søn under Touren
Riis i åbenhjertigt interview: - Smid mig i spjældet, hvis jeg fejler igen