Peter Sagans 'lorteløb'

Tinkoff-Saxo-kaptajn Peter Sagan svigtede igen, men med et maveonde og et akut besøg i en grøftekant var han lovligt undskyldt

Sagan efter Flandern Rundt i sidste uge. Da besatte han fjerdepladsen, mens han i søndagens Paris-Roubaix måtte tage til takke med en placering som nummer 23. (Foto: Ernst Van Norde).
Sagan efter Flandern Rundt i sidste uge. Da besatte han fjerdepladsen, mens han i søndagens Paris-Roubaix måtte tage til takke med en placering som nummer 23. (Foto: Ernst Van Norde).

Med 120 kilometer til mål i søndagens brostensklassiker Paris-Roubaix måtte superstjernen Peter Sagan trække ind til siden og hoppe ned i en grøft for at forrette sin nødtørft. Et maveonde satte ham ud af kampen om det eftertragtede brostenstrofæ på cyklebanen i Roubaix.

- Han måtte stå af for at skide i vejkanten, så han har nok haft noget med maven, sagde holdkammeraten og hjælperytteren Michael Mørkøv til TV 2 efter løbet.

- Han har virket utroligt tændt, men i dag under løbet, har han virket lidt forvirret, forklarede Mørkøv til tv-stationen, før han med større tilfredshed i stemmen berettede om det bedste Paris-Roubaix, han selv nogensinde har kørt.

- Jeg kan måske kalde det her for et lille gennembrud for mig personligt i Paris-Roubaix. Jeg har været i udbrud et par gange, men jeg har aldrig været så langt inde i finalen, og det giver mig troen på, at det også et løb, jeg kan mestre fremover, sagde Mørkøv til TV 2's udsendte reporter.

Michael Mørkøv sluttede som næstbedste Tinkoff-rytter på en 29. plads. Sagan kæmpede sig - lidt lettere end før - i mål på en 23. plads. Han var i finalen yderligere uheldig, idet han kørte med et defekt gearskifte, som tvang ham til at skifte cykel på et uheldigt tidspunkt.

John Degenkolb tog sejren med en fantastisk spurt til sidst. (Foro: ZUMA Press) Cykling - 12. apr. 2015 - kl. 17:00 TV: Tysker tager eventyrlig sejr i Paris-Roubaix

16 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere